Mejeriforeningen

Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen

7.10.2026 09:18:30 CEST | Mejeriforeningen | Pressemeddelelse

Del

Vi er vilde med hytteost - så vilde, at mejeriernes produktionskapacitet  igen må udvides for at kunne følge med. Den store trend afspejles også på some og i tre nye kogebøger med opskrifter med hytteost.

Billedet viser en ung kvinde, der åbner et bøger med hytteost.
Der er hytteost i køleskabet i mere end hver andet danske hjem, og efterspørgslen stiger stadig. Nu må mejerierne øge kapaciteten for at kunne følge med. Foto: Brian Rasmussen

Hytteost bliver bare mere og mere populær. Det viser tal for, hvad danskerne køber ind i supermarkedet.

Den proteinrige hytteost har et bredt publikum og mange anvendelsesmuligheder. Det vidner hytteost-trenden på sociale medier om, og nu er der også tre kogebøger på vej, som udelukkende inspirerer til madlavning med hytteost.

Og mejerierne… De er nødt til at udvide kapaciteten for at kunne følge med.

Hytteost i mere end hvert andet køleskab

Med sine mange anvendelsesmuligheder og høje protein-indhold er hytteost et meget alsidigt produkt, som efterhånden findes i køleskabet mere end halvdelen af alle danske hjem (58 % Kauza for Mejeriforeningen).

Hytteostens indtog i danskernes måltider har særligt taget fart de seneste år. Alene fra sommeren 2025 til sommeren 2026 er der 13 procent flere husstande, som lægger hytteost i indkøbskurven. Og når vi først er med på bølgen, så køber vi også hytteost mere ofte. Det viser tallene fra Kauza, som er baseret på kvitteringer fra forbrugernes indkøb i de største dagligvarekæder.

Mammen på vej med endnu mere kapacitet

I tak med at efterspørgslen efter hytteost stiger, er der behov for at skrue op for produktionen for at dække den stadigt stigende efterspørgsel. Det mærker Mammen Mejerierne, som er det eneste mejeri der producerer hytteost i Danmark. Her var en udvidelse af produktionen knapt taget i brug, før der var behov for den næste. Den kommer i starten af det nye år, fortæller vicedirektør og medejer, Peter Staunsbæk, Mammen Mejerierne.

I butikker og hos forbrugere i Danmark er Mammen i høj grad blevet lig med hytteost.

”Det er vi stolte af og glade for. Jeg kan også mærke det hos vores medarbejdere på mejeriet: De glæder sig virkelig over at være med til at producere sådan et godt produkt, som danskerne virkelig har taget til sig, og med god samvittighed kan nyde og bruge i hverdagen, fordi det mætter og er sundt,” siger Peter Staunsbæk.

”Og så er der alverdens måder, man kan bruge hytteost i madlavningen,” tilføjer han.

Det er der bevis for. Der er således netop udkommet en dansk kogebog udelukkende med opskrifter, hvor hytteost indgår, og yderligere to kogebøger er på vej til danske hytteost-elskere.

En international trend

Det er ikke kun i Danmark, at hytteost vinder terræn. Det sker også i Sverige, hvor hytteost i forvejen er et meget populært mejeriprodukt, og Storbritannien og Holland oplever også store vækstrater.

Det mærker Arla, som er et af verdens største mejerier og sælger mejeriprodukter til forbrugere over hele verden. Virksomheden har over de seneste tre år oplevet, at salget af hytteost er steget med 25 procent på tværs af mejeriets markeder, særligt i Nordeuropa.

Derfor er Arla på vej til at investere 212 millioner kroner i at øge produktionen af hytteost på koncernens mejeri i Falkenberg i Sverige, som i forvejen er Europas største hytteost-mejeri.

”Hytteost blev tidligere betragtet som et nicheprodukt, men den globale interesse for ernæring gør at hytteost vinder bredt frem. Flere bruger hytteost i måltider og som mellemmåltid, fordi de kan lide smagen, næringsindholdet og de mange måder, produktet kan bruges på,” lyder det fra Arla.

Investeringen lægger sig i halen af en investering i 2025 på 255 millioner kroner i produktionen af hytteost i Sverige, samt købet af den australske hytteostproducent Brancourts tidligere i år.

  • Med sine 4-5 % fedt er hytteosten et af ostemarkedets mildeste og mest magre produkter.
  • Hytteost består af let salte, bløde ostekorn i en cremet flødelage.
  • Hytteost har sit navn fra det engelske “cottage cheese”, som den blev kaldt, fordi nordamerikanske indvandrere midt i 1800-tallet havde den med fra Europa og producerede osten i deres hytter.
  • Hytteost blev introduceret på det danske marked i 50’erne.
  • Danske mejerier har fremstillet hytteost siden 1963.
  • Hytteost fås i mange varianter både med og uden smagstilsætning
  • Hytteost kan spises som den er, på brød, anvendes i salater, til bagværk, i frugtdesserter eller anvendes i for eksempel æggebaserede retter.

Kogebøger sætter hytteost i centrum

  • Frederikke Wærens: Bogen Hytteost – 50 favoritter udgives af Politikens Forlag (er udkommet).
  • Ditte Ingemann: Bogen Hytteost udgives af Gyldendal.
  • Sine Parez: Miss hytteost

Kontakter

Billeder

Billedet viser en ung kvionde, som med en ske er ved at øse hytteost op fra et bæger til en tallerken med en rugbrød og avokado.
Hytteost er med sit indhold af protein og mange anvendelsesmuligheder blevet en stor trend hos en bred skare af danskere - og tre nye kogebøger inspirerer til madlavningen.
Foto: Brian Rasmussen
Download
Billedet viser en ung kvinde, der åbner et bøger med hytteost.
Der er hytteost i køleskabet i mere end hver andet danske hjem, og efterspørgslen stiger stadig. Nu må mejerierne øge kapaciteten for at kunne følge med.
Foto: Brian Rasmussen
Download

Følg pressemeddelelser fra Mejeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mejeriforeningen

Gårdmejerier imponerer til årets Gourmetprisen18.4.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Gårdmejerierne Søtofte og Tothaven vandt hver sin kategori ved Mejeriforeningens Gourmetprisen 2026. Søtofte med en cremefraiche 42 pct. og Tothaven med en gedemælksispind med cajeta og kaffe. Øvrige vindere i den årlige dyst på originalitet og gastronomisk kvalitet blev: Gammeldags kærnet smør fra Aabybro Mejeri, blåskimmelosten Høgelundgaard 12 fra Arla Høgelund Mejeri og havartiosten Gammel Knas fra Arla Nr. Vium Mejeri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye