Investeringer i folkeskolen på vej med finanslovsforslag
6.10.2026 21:19:46 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Meget positivt, at regeringens gode ambitioner for folkeskolen begynder at materialisere sig med finanslovsforslaget for næste år – og vigtigt, at investeringerne kan mærkes helt ude i klasserne, lyder det fra lærerformand.
Regeringen har meldt ud, at man i finansloven for 2027 vil have et stort fokus på at styrke folkeskolen. Det drejer sig om 200 mio. kr. til de 100 mest udfordrede skoler, 200 mio. kr. til mindre skoler i landdistrikterne samt 500 mio. kr. til et generelt løft af folkeskolen.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen tager godt imod udsigten til at påbegynde investeringer i folkeskolen til næste år.
”Det er meget positivt, at vi nu ser regeringens gode ambitioner for folkeskolen begynde at materialisere sig. Det er enormt vigtigt, at der allerede næste år kommer investeringer, der kan mærkes helt ude i klasserne. Der er et stort behov for at styrke fagligheden hos vores elever, og vi skal i gang nu,” siger han.
I regeringsgrundlaget blev der afsat 5 mia. kr. varigt til børne- og ungeområdet, og det er de første dele af dette beløb, som nu udmøntes i regeringens finanslovsforslag.
Gordon Ørskov Madsen ser også frem til den trepart på skoleområdet, som regeringen annoncerede i kølvandet på Pisa-resultaterne for nylig.
”Vi løser ikke folkeskolens problemer, hvis ikke vi får flere uddannede lærere i folkeskolen. Det er vigtigt og rigtigt set af regeringen, at vi går sammen og forpligter os på at skabe de gode løsninger, så vi holder bedre på de dygtige lærere, vi har – og får nogle af de lærere, der har forladt folkeskolen, tilbage,” siger han og fortsætter:
”Det handler langt hen ad vejen om at skabe et bedre arbejdsmiljø for lærerne - og dermed et bedre undervisningsmiljø for eleverne, så vi sender dem godt videre fra folkeskolen.”
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
DLF: Regeringen sender endnu en regning til de unge29.9.2026 15:47:44 CEST | Pressemeddelelse
Nye krav til dimittenddagpenge svækker både unges tryghed og den danske model, mener Danmarks Lærerforening.
Danmark med kedelige topplaceringer på skoleområdet29.9.2026 15:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Både når det kommer til andelen af ikke-uddannede lærere og hvor mange lærere, der hvert år forlader professionen, ligger Danmark i OECD’s top – det understreger, at vi skal sætte massivt ind for at forbedre arbejdsvilkårene, lyder det fra lærerformand.
DLF: God og vigtig håndsrækning til folkeskolerne i landdistrikterne23.9.2026 14:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens plan om at afsætte 500 millioner kroner til lokale skoler i pressede kommuner er en vigtig håndsrækning, mener Danmarks Lærerforening. Samtidig understreger foreningen, at der er brug for samlede og varige løsninger for folkeskolens økonomi.
Inklusionsopgaven går ud over kvaliteten af undervisningen i folkeskolen22.9.2026 11:48:30 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af lærerne oplever dagligt, at inklusion påvirker kvaliteten af undervisningen negativt – en alt for stor opgave at stå med alene, lyder det fra lærerformand.
Lærerformand: Regering sender et meget, meget tydeligt signal til hele Danmark10.9.2026 15:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringstoppen er klar med milliardinvestering og en trepart på skoleområdet som reaktion på den nye Pisa-undersøgelse – vigtigt vi får handling på, lyder det fra lærerformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum