Lif er enig med statsministeren: Europa taber terræn, og der er brug for handling
6.10.2026 14:35:59 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i sin åbningstale den danske lægemiddelindustri som en dansk styrkeposition og advarede om, at Europa taber terræn i det globale kapløb. Lægemiddelindustriforeningen, Lif, bakker op og opfordrer til handling.

I sin åbningstale adresserede statsministeren direkte den stigende globale konkurrence fra blandt andet Kina og USA og understregede, at Europa risikerer at sakke agterud, hvis der ikke gøres op med bureaukrati og skabes bedre rammevilkår for innovation og vækst.
”Tag lægemiddelindustrien. En anden dansk styrkeposition. Europa taber terræn, blandt andet fordi investeringer i forskning og udvikling flytter andre steder hen. Og når der i Danmark skabes nye virksomheder, så rykker mange af dem desværre til andre lande, ofte til USA. Så også hvad angår industri- og erhvervspolitik står vi over for et valg. Hvis vi kun gør, som vi plejer, så tror jeg, at Europa taber,” sagde Mette Frederiksen i sin tale.
Derfor var budskabet blandt andet, at man vil investere i forskning og tage nye skridt til at styrke Danmark som en førende life science-nation.
Og den del af talen modtages positivt af Lægemiddelindustriforeningen.
”Statsministeren rammer hovedet på sømmet. Europa og Danmark er i benhård konkurrence, og hvis vi bare gør, som vi plejer, så har vi tabt på forhånd. Life science-sektoren er en af Danmarks absolut største vækst- og eksportmotorer, og derfor er det helt afgørende, at regeringen slår fast, at der skal handles nu,” siger Thomas Senderovitz, adm. direktør i Lif.
Konkurrence og innovation hænger sammen
Regeringens udspil om at fjerne administrative byrder med 25 procent frem mod 2035, sænke selskabsskatten og forbedre adgangen til risikovillig kapital modtages med stor tilfredshed hos Lif.
Ifølge Thomas Senderovitz er Europas evne til at udvikle, producere og tage nye lægemidler i brug ikke alene et sundhedspolitisk spørgsmål, men afgørende for Europas konkurrenceevne, økonomi, sikkerhed og handlekraft.
”Når regeringen vil styrke Danmark som førende life science-nation, kræver det også, at vi i højere grad har et sundhedsvæsen, der hurtigt tager ny, innovativ medicin og diagnostik i brug. Det er selve forudsætningen for, at globale virksomheder fortsat investerer i forskning og kliniske forsøg her i landet,” siger Thomas Senderovitz.
”Jeg ser frem til det kommende folketingsår og det tætte samarbejde med regeringen og Folketingets partier om at sikre ambitiøse løsninger for både erhvervslivet og de danske patienter,” lyder det.
Kontakter
Anne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif
Tlf:40259735alb@lif.dkBirgitte NymarkPublic Affairs Chef, Lif
Tlf:26 15 38 46bny@lif.dkCarsten BlæsbjergPublic Affairs chef, Lif
Tlf:26 25 44 31cb@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Sygehusmedicin har kostet det samme i ti år30.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om sundhedsvæsenets økonomi giver ofte et indtryk af, at ny medicin er for dyr og får de regionale budgetter til at skride. Men tallene viser et lidt andet billede.
Ny kampagne fra Lif: Får du den bedste medicin?29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny landsdækkende kampagne vil Lif, Lægemiddelindustriforeningen, kickstarte samtalen om danskernes adgang til ny og innovativ medicin.
Lif roser EU-tale: Europa skal sikre strategisk uafhængighed for sin industri16.9.2026 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
Lif ser meget positivt på, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale sætter EU’s konkurrenceevne, strategiske uafhængighed og industrielle styrkepositioner helt i centrum. Nu er det afgørende, at life science og lægemidler bliver en integreret del af den ambition, lyder det.
Så få nye lægemidler er nået ud til patienterne i år10.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Kun knap 24 pct. af nye lægemidler er anbefalet af Medicinrådet indtil videre i år, hvis man ser bort fra en ny hurtig vurderingsproces for udvalgte kræftlægemidler. Det kalder på politisk debat, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lif: Bedre spildevandsrensning skal bremse medicinrester i havet26.8.2026 12:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Medicin er afgørende for menneskers sundhed, men medicinrester skal ikke ende i havmiljøet. Hos Lif peger man på bedre spildevandsrensning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum