Mere end hver tredje vildtpåkørsel sker i årets sidste tre måneder
6.10.2026 14:32:26 CEST | Thisted Forsikring | Pressemeddelelse
En opgørelse fra Thisted Forsikring viser, at 35 procent af selskabets anmeldte vildtpåkørsler sker i oktober, november og december. November er den måned, hvor selskabet registrerer flest.

Efteråret og de tidlige vintermåneder er højsæson for vildtpåkørsler. En opgørelse over anmeldelser fra Thisted Forsikrings egne kunder gennem de seneste tre år viser, at der sker mere end dobbelt så mange vildtpåkørsler i oktober, november og december som i årets første tre måneder.
November topper
Når Danmark skifter til vintertid, og flere bilister kører i mørke, går vi samtidig ind i den periode, hvor Thisted Forsikring registrerer flest vildtpåkørsler.
Blandt årets måneder topper november. Her registrerer Thisted Forsikring 59 procent flere vildtpåkørsler end i en gennemsnitlig måned.
Ifølge Anders Henriksen, skadechef hos Thisted Forsikring, kan en del af forklaringen være, at trafikken og vildtets aktivitet i højere grad falder sammen på denne tid af året.
“Vildtet er ofte mest aktivt omkring solopgang og solnedgang. I november falder de tidspunkter sammen med morgen- og eftermiddagstrafikken, hvor der er mange biler på vejene,” fortæller Anders Henriksen.
Vær opmærksom i de mørke timer
Skadechefen har derfor en klar opfordring til bilisterne, når de bevæger sig ud på vejene i de mørke timer.
“Man skal især være opmærksom omkring solopgang og solnedgang og generelt i de mørke timer. Sænk farten på strækninger med skov eller tæt bevoksning langs vejen, særligt hvis du tidligere har set vildt i området,” siger Anders Henriksen.
Danmark skifter til vintertid søndag den 25. oktober 2026. Klokken 03.00 stilles urene en time tilbage til klokken 02.00.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Broholm MadsenMarketing- og kommunikationschef
Tlf:22222265rbm@thistedforsikring.dkChristian Heegaard KongsøreKommunikationsspecialist
Tlf:42921896chk@thistedforsikring.dkBilleder
Links
Om Thisted Forsikring
Thisted Forsikring er et lokalt forsikringsselskab med kunderne i fokus. Som kundeejet forsikringsselskab tilbyder vi personlig rådgivning, der passer til dit liv. Vi rådgiver kunder i Jylland og går op i altid at være tæt på dig, så vi kan give nærværende og professionel rådgivning i dit lokalområde. Vores datterselskab, Veteranforsikring Danmark, forsikrer veterankøretøjer i hele Danmark og har hovedsæde på vores kontor i Herning.
Følg pressemeddelelser fra Thisted Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Thisted Forsikring
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

