Det er tid! Den energiske duo FABRÄK tager på Danmarksturné
7.10.2026 12:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Deres koncerter er blevet beskrevet som ”triumferende” og ”punket som bare fanden”.
Spark det nye år i gang med fuld fart på, når FABRÄK rammer tre af landets største byer med helt ny musik på touren DET ER TID!

FABRÄK har gjort punk, hiphop, rock og meget mere til deres egen uregerlige musikalske blanding, som de ikke har noget behov for at definere, og opbygget et ry som et af landets mest eksplosive livebands.
Siden duoen bestående af Anton Gadegaard Dyrby og Sixten Pozsonyi Rasmussen dukkede op med numrene ”Voldsom” og ”Daarligt”, har de blandet hårde beats, punket energi, samfundskritik og selvironi til et musikalsk sammenstød, der har gjort dem til et af de mest gnistrende navne på den danske musikscene.
I 2022 udkom duoen med debutalbummet Rige børn leger bedst, der mødte stor begejstring hos musikanmelderne og affødte flere prisnomineringer. Samme år blev FABRÄK nomineret til ”Årets nye livenavn” ved Danish Music Awards og cementerede hurtigt, at deres musik for alvor folder sig ud foran et publikum. Det blev kun tydeligere, da duoen i 2023 drog på deres hidtil største turné med 23 koncerter over hele landet.
I 2024 udkom FABRÄKs andet album PLASTIKVERDEN, som cementerede deres særlige musikalske krydsfelt – og endnu en gang høstede flotte anmeldelser. GAFFA gav albummet fem ud af seks stjerner, mens Soundvenue gav fire, og udgivelsen blev fulgt af koncerter i både Danmark og Norge, samt endnu en omfattende efterårsturné. FABRÄK har med andre ord haft rig mulighed for at øve sig i at buldre igennem sammen med et publikum.
På scenen bliver FABRÄKs brogede musikalske univers skruet helt op. Sammen med deres liveband omsætter Anton og Sixten numrene til sveddryppende koncerter, hvor grænsen mellem punkshow, rapkoncert og kollektiv energiudladning hurtigt bliver svær at få øje på.
I januar 2027 er det tid til at bringe lige præcis den energi tilbage til de danske livescener, når FABRÄK rammer Aalborg, Aarhus og København med deres nye mixtape ’DET ER TID’.
FABRÄK – DET ER TID!
14. JANUAR - SKRÅEN, AALBORG
15. JANUAR - VOXHALL, AARHUS
16. JANUAR - PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 8. OKTOBER KL. 12
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankSenior Marketing & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comOm All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Duo Jatekok sætter ild til klaveret, når de gæster København7.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske klaverduo har spillet for titusindvis af Rammstein-fans på verdens største scener. Nu vender Duo Jatekok tilbage til Danmark med en koncert, hvor minimalistiske melodier og rockede tendenser mødes, når de 6. april 2027 spiller i Amager Bio.
Dragstjernen Bianca Del Rio vender tilbage til Danmark - ledere end nogensinde6.10.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
RuPaul’s Drag Race-vinderen Bianca Del Rio er klar med nyt comedyshow! Herboende fans kan glæde sig til gensyn med stjernens karakteristiske skarptslebne humor og lynhurtige leveringer, når hun kommer til København på sin It Gets Bitter World Comedy Tour 1. maj 2027.
Den verdenskendte psykoterapeut og forfatter Esther Perel besøger Danmark5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev den berømte psykoterapeut og bestseller forfatter Esther Perel live i Danmark, når hun besøger Falkonersalen i København med STRANGERS, FRIENDS, AND LOVERS: A NIGHT OUT WITH ESTHER PEREL.
Fra garageoptagelser til Hyde Park – nu kommer KEO til Danmark for første gang5.10.2026 12:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra en garage i London til BST Hyde Park. KEO har på kort tid taget turen fra rå DIY-optagelser til nogle af Storbritanniens markante scener med et guitarbåret univers, der trækker tråde til 90’ernes grunge, shoegaze og alternativ rock. Den 8. april spiller London-kvartetten deres første danske koncert i Pumpehuset.
FØNS holder Danmark under opsyn på ny turné5.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rå energi, nærvær og et personligt hiphopunivers inviterer FØNS publikum helt tæt på, når han i 2027 drager landet rundt med sin første store tour Under Opsyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum