Museum Odense

Ny stor forskningsbevilling til Museum Odense

8.10.2026 08:00:00 CEST | Museum Odense | Pressemeddelelse

Del

Carl Nielsen Centret har modtaget 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskning i særligt projekt, der sætter fokus på de forskellige faser i tilblivelsen af musik.

Carl Nielsen Centret ved Museum Odense har modtaget 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskning i kreative processer med udgangspunkt i Carl Nielsens musik. Bevillingen er givet til projektet CREATING MUSIC, der har fokus på, hvordan musik bliver til. Først i den proces, hvor værket komponeres, og i anden omgang, når en musiker forbereder en opførelse.

Projektet CREATING MUSIC har fokus på at bygge bro mellem forskningen og det aktuelle musikliv. De første skitser kan åbenbare et musikværks centrale ideer, som kan inspirere nutidige fortolkninger. Tilsvarende kan en musikers møde med værket generere viden, som leder forskningen i nye retninger.

Direktør i Museum Odense, Henrik Harnow, siger:

”Efter åbningen af det nye Carl Nielsen Museet i 2023, der fik fremragende anmeldelser og modtog flere priser for sin nyskabende formidling af musik, har museet etableret Carl Nielsen Centret under ledelse af den førende Carl Nielsen-forsker Michael Fjeldsøe. CREATING MUSIC er centrets første store forskningsprojekt, som er med til at indfri de høje ambitioner, Carl Nielsen Centret har om at løfte den musikhistoriske forskning i og omkring Carl Nielsen. Projektet vil i høj grad også bidrage til en fornyelse og udvikling af den musikhistoriske forskning i en international kontekst.”

Leder af Carl Nielsen Centret, Michael Fjeldsøe, siger:

”Projektet prøver at besvare det store spørgsmål om, hvad det er, der gør et værk langtidsholdbart. Hvordan det kan være, at værker, der som Carl Nielsens er den del af den nationale kulturarv, kan bevare deres aktualitet. Vi vil følge sporene fra værkets tilblivelse til nutidige opførelser for at finde de kvaliteter, der gør, at musikken stadig er relevant og finder nye lyttere.”

Projektet gennemføres i samarbejde med førende institutioner i dansk musikliv: Syddansk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Dacapo, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Det Kgl. Bibliotek.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Michael Fjeldsør, Centerleder
Michael Fjeldsør, Centerleder
Download
Download

Links

Om Carl Nielsen Centret:

Carl Nielsen Centret er etableret i Museum Odense og ledes af Michael Fjeldsøe.

Carl Nielsen Centret skal bedrive forskning, der sætter komponisten i en nutidig og international kontekst og synliggør hans fortsatte relevans samt være knudepunkt for den internationale Carl Nielsen-forskning.

Carl Nielsen Centret danner ramme om den internationale Carl Nielsen Conference den 22.-24. oktober 2026: https://carlnielsenmuseet.dk/carl-nielsens-conference/

Følg pressemeddelelser fra Museum Odense

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Museum Odense

50 millioner kroner sikrer omdannelse af Den Fynske Landsby til Europas første museum for bæredygtighed, cirkulær levevis og fællesskab26.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Frilandsmuseet Den Fynske Landsby står over for de største forandringer siden museet åbnede i 1946. Tre store fonde og Odense Kommune bidrager med generøs støtte, der sikrer virkeliggørelse af museets vision om at formidle bæredygtighed til store og små gæster og indgyde dem håb og handlekraft, når de forlader museet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye