Ny stor forskningsbevilling til Museum Odense
8.10.2026 08:00:00 CEST | Museum Odense | Pressemeddelelse
Carl Nielsen Centret har modtaget 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskning i særligt projekt, der sætter fokus på de forskellige faser i tilblivelsen af musik.

Carl Nielsen Centret ved Museum Odense har modtaget 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskning i kreative processer med udgangspunkt i Carl Nielsens musik. Bevillingen er givet til projektet CREATING MUSIC, der har fokus på, hvordan musik bliver til. Først i den proces, hvor værket komponeres, og i anden omgang, når en musiker forbereder en opførelse.
Projektet CREATING MUSIC har fokus på at bygge bro mellem forskningen og det aktuelle musikliv. De første skitser kan åbenbare et musikværks centrale ideer, som kan inspirere nutidige fortolkninger. Tilsvarende kan en musikers møde med værket generere viden, som leder forskningen i nye retninger.
Direktør i Museum Odense, Henrik Harnow, siger:
”Efter åbningen af det nye Carl Nielsen Museet i 2023, der fik fremragende anmeldelser og modtog flere priser for sin nyskabende formidling af musik, har museet etableret Carl Nielsen Centret under ledelse af den førende Carl Nielsen-forsker Michael Fjeldsøe. CREATING MUSIC er centrets første store forskningsprojekt, som er med til at indfri de høje ambitioner, Carl Nielsen Centret har om at løfte den musikhistoriske forskning i og omkring Carl Nielsen. Projektet vil i høj grad også bidrage til en fornyelse og udvikling af den musikhistoriske forskning i en international kontekst.”
Leder af Carl Nielsen Centret, Michael Fjeldsøe, siger:
”Projektet prøver at besvare det store spørgsmål om, hvad det er, der gør et værk langtidsholdbart. Hvordan det kan være, at værker, der som Carl Nielsens er den del af den nationale kulturarv, kan bevare deres aktualitet. Vi vil følge sporene fra værkets tilblivelse til nutidige opførelser for at finde de kvaliteter, der gør, at musikken stadig er relevant og finder nye lyttere.”
Projektet gennemføres i samarbejde med førende institutioner i dansk musikliv: Syddansk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Dacapo, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Det Kgl. Bibliotek.
Nøgleord
Kontakter
Michael FjeldsøeCenterlederCarl Nielsen Centret
Tlf:21 20 68 46MFJ@museumodense.dkBilleder
Links
Om Carl Nielsen Centret:
Carl Nielsen Centret er etableret i Museum Odense og ledes af Michael Fjeldsøe.
Carl Nielsen Centret skal bedrive forskning, der sætter komponisten i en nutidig og international kontekst og synliggør hans fortsatte relevans samt være knudepunkt for den internationale Carl Nielsen-forskning.
Carl Nielsen Centret danner ramme om den internationale Carl Nielsen Conference den 22.-24. oktober 2026: https://carlnielsenmuseet.dk/carl-nielsens-conference/
Følg pressemeddelelser fra Museum Odense
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Museum Odense
Ny udstilling viser H.C. Andersens personlige gaver til venner og bekendte30.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
H.C. Andersens Hus viser de genstande, der med støtte fra fonde er kommet i museets besiddelse. Udstillingen ”Digtergaver – verdensarv sikret for eftertiden” kan ses fra torsdag den 8. oktober.
50 millioner kroner sikrer omdannelse af Den Fynske Landsby til Europas første museum for bæredygtighed, cirkulær levevis og fællesskab26.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frilandsmuseet Den Fynske Landsby står over for de største forandringer siden museet åbnede i 1946. Tre store fonde og Odense Kommune bidrager med generøs støtte, der sikrer virkeliggørelse af museets vision om at formidle bæredygtighed til store og små gæster og indgyde dem håb og handlekraft, når de forlader museet.
H.C. Andersens Hus præsenterer ukrainsk audioguide fra sommeren 202622.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til pressemøde i H.C. Andersens Hus torsdag den 25. juni 2026 fra kl. 8.45-10.00
Grundlovsdag for hele familien i Den Fynske Landsby2.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 5. juni 2026 inviterer Den Fynske Landsby til en ny tradition: Grundlovsdag for hele familien. Med gratis adgang, fællessang, grundlovstale, demokratidebat og aktiviteter for både børn og voksne bliver dagen en fejring af demokrati, fællesskab og historie i Landsbyens skønne rammer.
Hemmelige breve fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab udstilles for første gang19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har forskere set frem til at læse i de hemmelige breve, der i 1976 blev forseglet i en kapsel på Det Kgl. Bibliotek. Nu kan offentligheden kigge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

