Fra Sverige til Sydfrankrig: Nyt Allego-samarbejde giver Clever-kunder europæisk lynopladning til særpris
7.10.2026 07:05:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Efterårsferien står for døren, og fra i dag bliver det endnu nemmere for Clever One-kunder at tage Clever med over grænsen. Et nyt samarbejde med Allego giver nu adgang til 4.600 lynladepunkter i fem europæiske lande. De aktuelle priser er 2,99 kr./kWh i Sverige og 3,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.

Pas, tandbørste, Clever-app. For mange danskere er elbilen blevet en naturlig del af ferien, også når turen går over grænsen.
Nu bliver det endnu nemmere at have Clever med hele vejen. Med Allego får Clever One- og Clever One Business-kunder fra i dag adgang til flere end 4.600 lynladepunkter i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
På turen sydpå gennem Tyskland kan bilisterne blandt andet lynlade ved Hannover og Kassel og fortsætte helt ned mod populære ferieområder i Sydfrankrig. Mod nord strækker Allegos lynladenetværk sig gennem Sverige, mens turen mod vest byder på lademuligheder i Holland og Belgien. Flere steder møder bilisterne store ladelokationer med op til 24 lynladepunkter og ladeeffekt på op til 400 kW.
“Friheden til at køre langt skal også gælde, når turen går over grænsen. Lige om lidt tager mange danskere elbilen på efterårsferie, og året igennem sætter vi kursen mod Sverige for en weekendtur eller sydpå gennem Europa på bilferie. Her skal det være nemt at få strøm på bilen og komme videre, og Clever skal kunne være med hele vejen. Sammen med Allego giver vi nu vores kunder endnu flere muligheder for at lynlade på farten i fem europæiske lande,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.
Hos Allego ser man samarbejdet som en naturlig måde at bringe det europæiske ladenetværk tættere på flere danske elbilister.
”For Allego er udvidelsen af samarbejdet med Clever et naturligt næste skridt i vores strategi om at øge udnyttelsen af vores europæiske ladenetværk. Når vi åbner flere af vores ladelokationer for Clever-kunder på tværs af landegrænser, øger vi udnyttelsen af den infrastruktur, vi allerede har investeret i. Det giver os et stærkere kommercielt fundament for den fortsatte udbygning af Allegos ladenetværk i Europa og bidrager samtidig til at gøre det endnu mere attraktivt for flere bilister at skifte til elbil,” siger Steven Lau, Director of Sales hos Allego.
De omfattede Allego-lynladeladepunkter bliver synlige i Clever-appen, hvor kunderne også kan se den aktuelle pris og starte opladningen. Forbruget afregnes efterfølgende i danske kroner på Clever-fakturaen.
Dermed kan kunderne bruge den Clever-løsning, de allerede kender, på rejsen uden at skulle oprette nye profiler eller holde styr på forskellige apps og betalingsløsninger undervejs.
Læs mere om Clevers opladningsmuligheder i Europa her: https://clever.dk/ladekort/find-ladestandere-i-europa
FAKTA
- Aftalen med Allego træder i kraft onsdag den 7. oktober 2026.
- Aftalen omfatter alle Allegos lynladepunkter i fem lande, pt. fordelt på: Sverige (314), Tyskland (1.806), Holland (288), Belgien (480) og Frankrig (1.716).
- Clever One- og Clever One Business-kunder kan aktuelt lynlade til 2,99 kr./kWh i Sverige og 3,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Priserne justeres over tid. Forbruget fremgår særskilt på fakturaen.
- Kunder uden Clever One og Clever One Business, fx Clever Go, You eller Box, betaler pr. forbrug til den pris, der fremgår i Clever-appen. Den aktuelle pris er 4,99 kr./kWh i Sverige og 5,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Priserne justeres over tid. Forbruget fremgår særskilt på fakturaen.
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder



Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 65.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum