Efterårsferie i LEGO® House: Gå på spøgelsesjagt og udforsk kreativiteten med sjove Halloween-byg
7.10.2026 09:09:03 CEST | LEGO House | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer LEGO® House indenfor til en Halloween-oplevelse for hele familien. Fra spøgelsesjagt til ansigtsmaling og kreative byggeudfordringer når gæsterne går på opdagelse i huset, hvor LEGO klodserne har fået et (u)hyggeligt twist.

BILLUND, DANMARK, 7. SEPTEMBER 2026: Besøgende i LEGO® House, Home of the Brick™, kan se frem til en stemningsfuld efterårsferie i LEGO House. Fra 1. oktober til 1. november lyser den ikoniske LEGO House-bygning op i varme Halloween-farver, mens huset fyldes med LEGO græskar, flagermus, edderkopper og skeletter.
I Oplevelseszonerne kan familier gå på opdagelse blandt Halloween-inspirerede byggeaktiviteter og LEGO Halloween-klodsmix i orange, sort, hvid og grøn. Rundt omkring i huset gemmer der sig desuden særligeaktiviteter, hvor kreativiteten kan få frit løb:

-
Gå på spøgelsesjagt: Skjulte LEGO® spøgelser har overtaget World Explorer i Grøn Zone. Her kan hele familien gå op opdagelse og se, om de kan finde alle spøgelsernes gemmesteder.
-
Klæd dig ud og få en gave: Udklædte børn med billet til Oplevelseszonerne eller LEGO® Masters Academy kan hente en særlig Halloween-gave ved Information i LEGO Square.
-
Byg et monster – og bring det til live: I Story Lab i Grøn Zone kan gæster bygge deres eget monster, spøgelse eller Halloween-væsen og bringe det til live i en stop-motion-film. Her bliver LEGO byggeriet forvandlet til en levende Halloween-fortælling.
-
Ansigtsmaling i efterårsferien: Lørdag den 17. oktober og lørdag den 31. oktober fra kl. 10-17 kan børn få ansigtsmaling af Glimmer-Marie, der tryller med Halloween- og efterårsmotiver.
-
Slik eller ballade på LEGO Square: Den 31. oktober inviterer LEGO House traditionen tro til Slik eller ballade-event på LEGO Square. Tag yndlingskostumet på og vær med til at skabe den (u)hyggeligste Halloween-stemning i huset. Fra kl. 15-18 uddeles der slik og high fives.
-
Særligt tilbud i efterårsferien: Gæster, der booker billetter online i uge 42, kan spare op til 30 procent på dagsbilletter. Find billetter her.
”Efterårsferien er en oplagt anledning til at besøge LEGO House, og i år har vi gjort ekstra meget ud af Halloween-stemningen. Her kan både store og små LEGO fans gå på opdagelse, bygge, lege og være kreative sammen. Uanset om man vil på spøgelsesjagt, lave sin egen stop-motion-film eller bygge et spøgelseshus, er der masser af muligheder for at slippe fantasien løs,” siger Rasmus Duun, Administrerende Direktør i LEGO House.

Oplev særudgaven af Masterpiece Gallery
Halloween er ikke det eneste, der venter i LEGO House dette efterår. Resten af året kan gæster opleve en særudgave af Masterpiece Gallery, hvor 17 LEGO designere og deres kollegaer fra hele verden har skabt personlige LEGO modeller med fokus på hjemmet, fællesskab, rejser og juletraditioner, som de ser dem med deres forskellige baggrunde.
Med 17 fortolkninger af ”hjem til jul” sender den danske bygger Mads Bergholz Frederiksen for eksempel en familie af ikoniske LEGO træænder på en festlig rejse gennem Billund i Kvækkende hjem til jul. Særudgaven af Masterpiece Gallery løber frem til årets udgang, så hvis man lægger vejen forbi LEGO House i løbet af efteråret, har man mulighed for at opleve udstillingen.
Tank op til mere leg i MINI CHEF
Hold pause fra legen eller rund dagens oplevelser af med et besøg i MINI CHEF, LEGO Houses familie-restaurant, hvor maden bestilles med LEGO klodser. Restauranten er populær, så det anbefales at bestille bord på forhånd, hvis man vil sikre sig en plads i efterårsferien. Der kan bookes bord her.
Halloween-stemningen i LEGO House kan opleves frem til 1. november 2026.

Til redaktionen
For presseforespørgsler, interviews eller yderligere information: media@legohouse.com
Billetter
Gæster opfordres til at forudbestille billetter online på LEGOHouse.com for at sikre sig foretrukne indgangstider. Online booking giver bedre tilgængelighed og priser sammenlignet med køb på stedet.
Beliggenhed
LEGO House ligger fem minutters kørsel fra Billund Lufthavn (BLL), der har direkte flyforbindelser fra bl.a. København (SAS). Kør i bil fra Vejle på 30 min., fra Aarhus og Odense på ca. 1 t. 20 min., og fra København på 3 t. 30 min.
Om LEGO House
LEGO® House i Billund – Home of the Brick™ – er et must-see for LEGO fans i alle aldre. Huset på 12.000 m² er fyldt med mere end 25 millioner LEGO klodser og skabt til at inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Her kan gæster bygge, lege og opdage nye måder at bruge LEGO klodser på gennem medrivende oplevelser.
Her er alt fra sjove byggeaktiviteter og ikoniske modeller bygget med millioner af LEGO klodser til et LEGO vandfald, kæmpestore dyr og planter fordelt i farverige, interaktive zoner. Hver eneste kvadratmeter af LEGO House er designet til at fejre byggeglæden, nære fantasien og bringe mennesker tættere sammen igennem leg.
Kontakter
Karsten Keinicke
karsten@fday.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
LEGO® House løfter sløret for særudgave af Masterpiece Gallery24.9.2026 10:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Resten af året kan gæster i LEGO® House opleve en særudgave af Masterpiece Gallery med originale kreationer skabt af 17 LEGO designere fra hele verden. Særudgaven vises frem til årsskiftet, og herefter vender AFOL-kreativiteten tilbage til galleriet i 2027. Denne gang i en særlig 10-års jubilæumsudgave.
LEGO® House slår sommerrekord for andet år i træk8.9.2026 09:28:32 CEST | Pressemeddelelse
LEGO House, Home of the Brick™, markerer den bedste sommersæson til dato LEGO® Masters Academy fejrer det første år med 20.000 ‘dimittender’ LEGO House løfter sløret for et særligt tidsbegrænset Masterpiece Gallery™, der kan opleves senere i september
Ferrari SF-24 F1®-racer imponerer i LEGO House®13.8.2026 14:05:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan gæster i LEGO House komme helt tæt på en fuldskala Ferrari SF-24 F1® racer i den velkendte røde farve. Ferrarien afløser den sorte Mercedes-AMG F1, der har trukket publikum i LEGO House hele sommeren.
Frederik Vesti fra Mercedes-AMG PETRONAS Formula One besøgte LEGO® House22.6.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af gæster i LEGO House kunne fredag kickstarte weekenden med en selfie og en autograf fra Danmarks mest lovende motorsportsprofil, Frederik Vesti.
Mød den danske Mercedes-AMG PETRONAS Formula One-kører Frederik Vesti i LEGO® House15.6.2026 10:35:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. juni kan gæster i LEGO® House møde den danske tredjekører for Mercedes-AMG PETRONAS Formula One, Frederik Vesti. Hør historier fra Formel 1-verdenen og kom helt tæt på den spektakulære LEGO Mercedes-AMG PETRONAS F1-racerbil i fuld størrelse – sammen med Frederik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


