Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller
6.10.2026 10:49:50 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller

Flere end 300 mennesker i udsatte livssituationer får torsdag den 8. oktober mulighed for en gratis synstest med sundhedstjek og et par gratis briller, når Louis Nielsen og Blå Kors Danmark igen går sammen om hjælp til synet.
På landsplan holder 22 Louis Nielsen-butikker ekstraordinært åbent i forbindelse med Synets Dag, som er en international mærkedag med fokus på betydningen af et godt syn.
”Et godt syn er vigtigt i hverdagen, men ikke alle har ressourcerne til at passe på det. Derfor inviterer vi udsatte danskere ind til gratis synstest med sundhedstjek og gratis briller”, fortæller Mads Nygaard, adm. direktør hos Louis Nielsen.
Behovet er stort
Louis Nielsen har tidligere gennemført arrangementet i samarbejde med Blå Kors Danmark. Senest var i 2025, hvor 95 procent af deltagerne havde behov for briller.
"I Blå Kors møder vi hver dag mennesker, som står i svære og sårbare livssituationer. Når man har andre udfordringer at kæmpe med, er synet måske ikke det første, man får gjort noget ved," fortæller Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark, og tilføjer:
"For nogle handler det om økonomi og manglende mulighed for at betale for synstest og briller. For andre handler det om, at overskuddet til at bestille en tid ganske enkelt ikke er der, selvom de kan mærke, at synet ikke fungerer optimalt. Vi ved, at sådan en aften gør en stor forskel for rigtig mange."
Teknologi kan afsløre tidlige tegn på øjensygdom
Ud over den almindelige synstest får deltagerne også foretaget en avanceret 3D-scanning af øjnene med en OCT-maskine. Scanningen kan afsløre tidlige tegn på en række øjensygdomme.
"Visse øjensygdomme kan behandles eller bremses, hvis de opdages tidligt. Med OCT har vi mulighed for at finde tegn på øjensygdomme i et tidligt stadie og dermed hjælpe med at bevare synet," siger Mads Nygaard.
"Hvis vi finder tegn på øjensygdomme hos Blå Kors' brugere, henviser vi til vores netværk af øjenlæger, som hjælper videre til nærmere undersøgelse og eventuel behandling," tilføjer han.
Følgende butikker deltager: Aabenraa, Aalborg Storcenter, Aalborg C, Aarhus C, Amagerbrogade, Esbjerg, Fredericia, Grindsted, Helsingør, Herning C, Hobro, Holbæk, Holstebro (Bilka), Kolding C, Roskilde, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Taastrup, Thisted, Vejle, Viborg.
Værd at vide
- 22 Louis Nielsen-butikker over hele landet åbner torsdag den 8. oktober kl. 18-20 for at tilbyde gratis synstest med sundhedstjek til udsatte danskere tilknyttet Blå Kors.
- Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest med sundhedstjek og OCT samt gratis briller torsdag den 8. oktober.
- Arrangementet afholdes i forbindelse med den internationale mærkedag Synets Dag, der verden over sætter fokus på synet.
- 95 procent af brugerne fra Blå Kors, der deltog i initiativet i 2025, havde behov for briller.
- Et 3D scan med OCT gør det muligt for Louis Nielsens optikere at opdage tidlige tegn på øjensygdomme og dermed medvirke til at forebygge synstab.
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder


Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader7.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum