Budget vedtaget: Fire partier står sammen om Greves fremtid
6.10.2026 10:34:51 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget. Budgettet sikrer investeringer i velfærd, kapacitet og kommunens bygninger samtidig med, at det giver ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.

Greve Kommunes budget for 2027 og årene derefter blev mandag aften endeligt vedtaget af byrådet. Budgettet er vedtaget af et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Borgmester Pernille Beckmann glæder sig over, at der er afsat penge til en ny daginstitution, mere kapacitet på ældreområdet og renovering af kommunens bygninger.
"Det er et budget med penge til at investere i fremtidens velfærd. Nu ligger der et stort arbejde forude i fagudvalgene og administrationen med at gøre beslutningerne til virkelighed, og borgerne vil blive inddraget undervejs", siger hun.
Kommunens budget er toårigt. Det skal give arbejdsro til at føre de politiske prioriteringer ud i livet og skabe et langsigtet grundlag for udviklingen af Greve Kommune.
Borgmesteren fremhæver det gode samarbejde mellem de fire partier bag budgettet:
"De fire partier er meget forskellige med hver sine mærkesager og hver sin kultur, men vi samarbejder, fordi vi tror på demokratiet. Derfor tager vi ikke vores uenigheder i pressen eller på sociale medier. Vi mødes, taler sammen og finder løsninger. Der er masser af mennesker, der ønsker at splitte og skabe mistillid. Vi vil det modsatte, nemlig samle og skabe mere tillid", siger hun.
Der har ikke været gennemført sparerunder i forbindelse med budgetlægningen. I stedet har forligspartierne prioriteret økonomien, så der fortsat er plads til både velfærd og investeringer i kommunens bygninger og anlæg
Kontakter
Pernille Beckmann
Borgmester i Greve Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Ufaglærte bliver uddannet til pædagogiske job6.10.2026 10:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommune tilbyder medarbejdere i dagtilbud uddannelse til pædagogisk assistent eller pædagog.
Lodsen lægger fra land28.9.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed kan desværre være en følgesvend for mænd over 60 år, der har svært ved at finde fællesskaber og bekendtskaber. Det skal den nye klub 'Lodsen' ændre på.
Strandvejens særlige karakter skal beskyttes21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tillæg til lokalplanen for Strandvejsområdet strammer reglerne for byggeri langs vejen.
Borgmestre reagerer skarpt på planer om at bygge ude i Køge Bugt21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i Køge Bugt Alliancen kontakter nu regeringen efter Hvidovre Kommunes beslutning om at arbejde videre med planer om at landindvinding i Køge Bugt.
Bredt budgetforlig sikrer velfærden og investerer i bygninger og mennesker17.9.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået forlig om Greve Kommunes budget for de kommende to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum