Tag familien med på opdagelse i 150 års Røde Kors til Kulturnatten
7.10.2026 14:05:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Bliv sminket med realistiske sår, upcycl en genbrugs-T-shirt, smag nødhjælpsmad og hop i en historisk Røde Kors-uniform. Fredag den 9. oktober inviterer Røde Kors børn og voksne indenfor til en Kulturnat i København, hvor man ikke bare skal kigge – men selv være med

Fra kl. 18.00 til midnat fredag 9. oktober åbner Røde Kors dørene til en aften fyldt med oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne. Og i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum kan man opleve sider af organisationen, som normalt ikke er åbne for offentligheden.
Prøv, smag og gå på opdagelse
Børn og voksne kan blandt andet smage den mad, der uddeles som nødhjælp, prøve førstehjælp, blive sminket med realistiske sår og upcycle deres egen genbrugs-T-shirt sammen med Røde Kors’ nørklere. Man kan også hoppe i gamle Røde Kors-uniformer og tage årets Kulturnat-selfie.
For større børn og voksne er der mulighed for at træde ind i Sense of War, en VR-oplevelse fra Ukraine, og komme tættere på virkeligheden i en krig.
Aftenen byder på møder med mennesker, der kender Røde Kors’ arbejde indefra. Generalsekretær Anders Ladekarl og sygeplejerske Susanne Bojesen deler personlige oplevelser fra humanitære indsatser – senest fra Gaza – og unge asylansøgere fortæller deres egne historier om håb, flugt og fremtid.
Undervejs kan familien gå på opdagelse i 150 års Røde Kors-historie, møde mennesker, der har været udsendt til verdens brændpunkter og Røde Kors frivillige, der gør en forskel hver dag for udsatte mennesker i Danmark.
Røde Kors byder på popcorn, juice og kaffe til alle.
Tid: Fredag den 9. oktober kl. 18.00-00.00
Sted: Røde Kors, Blegdamsvej 27, København
Adgang: Kun adgang med Kulturpas
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Fremgang ved landsindsamling: Røde Kors samler 15 millioner ind til nødhjælp4.10.2026 18:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere frivillige på gaden, herunder flere gymnasieelever, sikrer det bedste indsamlingsresultat til Røde Kors’ humanitære arbejde i flere år
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum