Dansk Industri, Danes Worldwide og Djøf: Danskere skal ikke straffes for at flytte til udlandet

Et stigende antal danskere flytter i dag ind og ud af Danmark på grund af arbejde, studier eller familie. Fælles for dem alle er, at de påvirkes negativt af dansk lovgivning – alene fordi de enten bor eller har boet i udlandet.

Derfor bør regeringen og Folketinget fremover systematisk vurdere, hvordan ny relevant lovgivning påvirker både danskere i udlandet og danskere, der tidligere har boet i udlandet.

“Når danskere i udlandet ikke bliver tænkt ind fra begyndelsen, kan selv velmente regler og nye systemer ramme skævt. Det har vi set gang på gang – blandt andet med MitID – og nu ser vi det igen med de nye kontanthjælpsregler,” siger Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide.

Samme budskab fremfører de tre organisationer i et debatindlæg i Børsen i dag.

Nye kontanthjælpsregler rammer danske familier skævt

Et aktuelt eksempel er de nye kontanthjælpsregler. Her betyder kriteriet om at være “indrejst i Riget”, at danske børn født i udlandet kan blive omfattet af arbejdspligten, hvis de senere får behov for kontanthjælp – eksempelvis fordi deres forældre har været udstationeret af en dansk virksomhed. Det kan synes som en mindre ting, men for familierne har det stor symbolsk betydning og skaber unødig usikkerhed.

Det blev delvist anerkendt under lovbehandlingen, hvor adopterede og børn af personer udsendt for den danske stat blev undtaget fra reglerne. Men børn af medarbejdere udstationeret af danske virksomheder blev ikke. De to grupper bør ligestilles – og undtagelsen burde have været tænkt ind fra begyndelsen.

MitID viste samme problem

Forestil dig at miste adgangen til din netbank og e-Boks, ikke kunne bruge dit rejsekort, tjekke dit telefonforbrug eller bestille tid hos kommunens borgerservice for at få nyt pas.

Dette har været og er fortsat virkeligheden for mange danskere bosiddende i udlandet, som i månedsvis ikke kunne læse digital post fra danske myndigheder eller betale el- og vandregninger fra sommerhuset.

Udlandsdanskerne var ikke tænkt ind i myndighedernes hjælpeindsats, og mange blev derfor henvist til at rejse til et borgerservicecenter i Danmark for at få deres MitID til at fungere.

Kontanthjælpsreglerne og MitID er vidt forskellige eksempler. Problemet går samtidig igen på områder som statsborgerskab, uddannelse og pension. Hver sag har sin egen forklaring. Hver regel sit eget ministerium. Men mønstret er det samme: Danske statsborgere i udlandet er usynlige i lovgivningsprocessen. De bør tænkes ind fra starten.

Gør danskere i udlandet til en fast del af lovarbejdet

Mange udlandsdanskere repræsenterer danske virksomheder og forskningsinstitutioner, skaber internationale netværk og bringer viden og erfaringer hjem til Danmark. Over halvdelen betaler desuden skat i Danmark, viser en ny undersøgelse.

Derfor er opfordringen fra de tre organisationer klar: Gør det til en fast del af lovarbejdet at undersøge, hvordan ny relevant lovgivning påvirker udlandsdanskere. Folketinget skal kende konsekvenserne for dem, når nye regler bliver vedtaget.

Det kræver hverken en ny myndighed eller en omfattende reform. Det kræver blot, at Folketinget stiller det samme spørgsmål, som allerede stilles om økonomiske, administrative og klimamæssige konsekvenser: Hvad betyder dette lovforslag for danske statsborgere i udlandet?

“Det handler ikke om særlige rettigheder for udlandsdanskere. Det handler om, at Folketinget kender konsekvenserne af sin egen lovgivning for alle danske statsborgere – uanset hvor i verden de bor,” siger Michael Bach Petersen.