Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff skal etablere ny SAS Flagship Lounge i Københavns Lufthavn

6.10.2026 09:57:09 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Pressemeddelelse

Del

Aarsleff har indgået kontrakt med SAS om etableringen af selskabets nye Flagship Lounge i Københavns Lufthavn.

Per Aarsleff A/S skal i hovedentreprise stå for opførelsen af de fysiske rammer for den nye SAS Flagship Lounge i Københavns Lufthavn.
Per Aarsleff A/S skal i hovedentreprise stå for opførelsen af de fysiske rammer for den nye SAS Flagship Lounge i Københavns Lufthavn. SAS

Rejsende til, fra og via Københavns Lufthavn kan godt begynde at glæde sig. I 2027 åbner SAS Flagship Lounge nemlig i den nye udvidede Terminal 3. Loungen placeres med sine 3600 kvadratmeter på fjerde etage, hvor den – med udsigt over lufthavnens forplads og banesystem – skal danne rammen om en markant opgraderet loungeoplevelse for SAS’ rejsende.
Det er Per Aarsleff A/S, der i hovedentreprise skal stå for opførelsen af de fysiske rammer for loungen – ligesom Aarsleff også står i spidsen for selve terminaludvidelsen.

Erfaringen er en væsentlig styrke
Den nye lounge erstatter SAS' nuværende og noget mindre lounge i Terminal 3. Loungen indgår i SAS' satsning på at styrke kundeoplevelsen i Københavns Lufthavn, som i stigende grad fungerer som et centralt knudepunkt for selskabets skandinaviske aktiviteter.

"Vi er glade for at være blevet valgt til at realisere SAS' nye Flagship Lounge. Projektet kombinerer nogle af de discipliner, vi er stærkest inden for, nemlig komplekse byggeprojekter, logistik og koordinering i aktive og driftskritiske miljøer. Samtidig giver vores indgående kendskab til den igangværende terminaludvidelse et stærkt fundament for at skabe de bedste løsninger i grænsefladen mellem de to projekter," siger Rolf Christian Nielsen, projektdirektør i Per Aarsleff A/S.

Arbejdet udføres i en lufthavn i fuld drift, hvor både håndværkere, materialer og øvrige leverancer skal passere de samme sikkerhedsprocedurer som øvrige aktører i lufthavnen. Det stiller særlige krav til planlægning, logistik og koordinering gennem hele byggefasen.

Netop erfaringen fra den igangværende terminaludvidelse har været en væsentlig styrke i projektet. Aarsleff er allerede etableret på lokationen og har et indgående kendskab til de tekniske og logistiske grænseflader mellem de to byggeprojekter.

Arbejdet blev igangsat i august 2026, og den kontraktmæssige aflevering er planlagt til foråret 2027.

Kontakt
For uddybende information eller citater fra Rolf Christian Nielsen kontakt Aarsleff Koncernkommunikation på 8744 2222 eller skriv til koncernkommunikation@aarsleff.com.

Nøgleord

Kontakter

Om Aarsleff-koncernen

Infrastruktur og byggeri til moderne samfund 

Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.

Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.

Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye