Malene Terp bliver ny kvalitets- og innovationschef på AUH
6.10.2026 15:00:00 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Malene Terp som ny kvalitets- og innovationschef på Aarhus Universitetshospital.

Når Malene Terp træder ind på AUH som ny kvalitets- og innovationschef, hilser vi en leder velkommen med omfattende erfaring fra hospitalsvæsenet inden for kvalitet, innovation, implementering og tværgående udvikling.
Malene Terp kommer fra en stilling som leder af Center for Recovery og Samskabelse på Aalborg Universitetshospital, hvor hun har arbejdet i netop det krydsfelt på tværs af hospital, kommuner, universiteter og civilsamfund.
Skal samle Kvalitet og Innovation
Som kvalitets- og innovationschef får Malene Terp ansvaret for AUH’s nye afdeling Kvalitet og Innovation, der forener kompetencer inden for kvalitetsudvikling, innovation, transformation og patientinddragelse. En af hendes første opgaver bliver at samle de omkring 40 medarbejdere i den nye afdeling og bidrage til at skabe en fælles retning for, hvordan kvalitet og innovation kan understøtte AUH’s fortsatte udvikling som borgernært universitetshospital.
- Malene forener stærke faglige kompetencer og høje ambitioner med en involverende ledelsesstil. Hun har betydelig erfaring med patient- og pårørendeinddragelse, samskabelse, tværgående samarbejde og udvikling af sundhedsvæsenet. Jeg er overbevist om, at hun bliver en vigtig drivkraft i vores arbejde med de store forandringer, der venter AUH i de kommende år, siger Gitte Riis-Holm, stabschef på Aarhus Universitetshospital.
Malene Terp har en kandidatuddannelse i sygepleje og en ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun har gennem hele sin karriere arbejdet målrettet med at omsætte strategiske ambitioner til konkrete forandringer. Og det bliver en af hendes vigtigste opgaver, også i forhold til integration af psykiatri og somatik, hvor Malene også har vigtige erfaringer at byde ind med.
-Jeg ser frem til at blive en del af AUH og til sammen med medarbejdere og ledere at bidrage til udviklingen af kvalitet, innovation og transformation på hospitalet. Sundhedsvæsenet står over for store forandringer, og jeg glæder mig til at være med til at omsætte ambitionerne til løsninger, der skaber værdi for patienter, pårørende og medarbejdere, siger Malene Terp.
Malene Terp tiltræder stillingen den 1. november 2026.
Kontakter
PressekontaktVi har åbent for henvendelser mandag-torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00
Tlf:6112 2155Billeder
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Ny udviklingschef for AUH’s operationsområde1.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge Sisse Anette Thomassen fra Anæstesi- og Intensivafdelingen og formand for OP-ledelsen på Aalborg Universitetshospital er ansat som ny udviklingschef for AUH’s operationsområde med tiltrædelse den 1. november.
Ny metode giver bedre vurdering af tumorer ved æggestokkene17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at en ny ultralydsmetode gør det nemmere at skelne mellem godartet og behandlingskrævende sygdom.
Anders Vedsted bliver ny chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på Aarhus Universitetshospital2.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vedsted starter i en nyoprettet stilling som chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på AUH den 1. oktober. Han kommer fra en stilling som leder af Data & Automatisering i AUH's Sundheds-it.
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
Unik behandling på AUH kan hjælpe patienter af med kroniske smerter28.8.2026 12:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med kroniske smerter efter operation har adgang til en behandling, som ikke tilbydes andre steder i Danmark. Efter mere end ti års forskning og udvikling er Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital en permanent del af hospitalets behandlingstilbud. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

