
Lokaltog er en del af
Trafikselskabet Movia
Lokaltog har afgjort udbud af batteritog og ladeinfrastruktur til Nærumbanen
6.10.2026 10:00:10 CEST | Trafikselskabet Movia | Lokaltog | Pressemeddelelse
Lokaltog, som driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster og er ejet af trafikselskabet Movia, har valgt Stadler Deutschland GmbH (Tyskland) i samarbejde med Furrer+Frey AG (Schweiz) som leverandør af fire nye batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur. Indkøbet af tog og ladeinfrastruktur skal godkendes endeligt af regionsrådet i henholdsvis Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark.

De nye tog skal fra første halvår 2031 køre på Nærumbanen. Et skift til eldrevne batteritog vil bidrage til, at CO2-udledningen fra den daglige drift reduceres markant, ligesom udledningen af skadelige partikler fra togenes motorer forsvinder, når dieseltog erstattes med batteritog. En anskaffelse af de nye tog vil derfor betyde, at kunder og naboer vil opleve en bane med mindre støj, færre vibrationer og ingen luftforurening fra dieselos.
Lokaltog offentliggjorde i september 2025 udbud af de fire batteritog og tilhørende ladeinfrastruktur. Foruden Stadler Deutschland i samarbejde med Furrer+Frey, der nu er udpeget som vinder af udbuddet, blev også Bozankaya Rayli Sistemler A.S. (Tyrkiet) i samarbejde med Efacec Engenharia e Sistemas S.A. (Portugal) samt Koncar Inc. (Kroatien) prækvalificeret til at deltage i udbuddet.
Den dybdegående tekniske og juridiske evaluering af de tre modtagne tilbud viste, at kun Stadler og Koncar afgav konditionsmæssige tilbud i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, og de har med deres respektive tilbud ligget i tæt konkurrence. Økonomien bag det vindende tilbud ligger desuden inden for den forventede økonomiske ramme, som Region Hovedstaden blev præsenteret for i 2024.
Fakta om Nærumbanens nye batteritog og leverandøren
Stadler har stor erfaring med at producere højteknologiske tog til hele Europa og har i samarbejde med Furrer+Frey, der er specialist inden for elektrificering af jernbaner, allerede leveret flere tilsvarende løsninger med batteritog og ladeanlæg til både Tyskland og Frankrig.
Det tilbudte batteritog er af typen RS Zero og er baseret på en velkendt og afprøvet togplatform, som der er solgt ca. 500 stk. af. Det er blevet videreudviklet til batteritog baseret på allerede afprøvede komponenter fra Stadlers eksisterende el- og batteritog.
Lokaltog har allerede en igangværende ordre hos Stadler om levering af 24 batteritog af typen Flirt Akku, der skal indsættes på Østbanen, Tølløsebanen og Odsherredsbanen i 2028-2029.
Fakta om Nærumbanen
- I september 2024 besluttede regionsrådet i Region Hovedstaden, at Lokaltog skulle igangsætte en udbudsproces for indkøb af nye batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur til Nærumbanen.
- De fire gamle diesel-togsæt, der i dag kører på Nærumbanen, er af mærket RegioSprinter.
- De gamle tog er fra 1999, og togene har derfor en alder, hvor udskiftning vil være naturlig indenfor de kommende år. Ikke mindst fordi, det er blevet sværere at få reservedele til de aldrende tog.
- Nærumbanen er Danmarks korteste privatbane med otte stationer. Strækningen er 7,8 kilometer lang og går fra Jægersborg til Nærum i naturskønne omgivelser gennem Mølleådalen.
- Omkring 775.000 passagerer rejser med Nærumbanen om året.
Tidslinje - batteritog til Nærumbanen
|
September 2025 |
Udbud offentliggøres |
|
Oktober 2025 |
Prækvalificering af leverandører |
|
August 2026 |
Frist for endelige tilbud fra leverandører |
|
Oktober 2026 |
Afgørelse af udbud og valg af leverandør |
|
December 2026 - januar 2027 |
Region Hovedstadens og Region Østdanmarks godkendelse af Lokaltogs indkøb af nye batteritog mv. |
|
Januar-februar 2027 |
Kontraktunderskrivelse med leverandør |
|
Første halvår 2031 |
Forventet levering og idriftsættelse af batteritog |
Kontakter
Lokaltog A/S(modtager ikke SMS)
Tlf:36 13 20 10presse@moviatrafik.dkBilleder
Om Lokaltog A/S
Lokaltog A/S er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selskabet driver 10 jernbanestrækninger og forbinder hver dag lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder med sikker, stabil og pålidelig kollektiv transport.
I 2025 rejste 9,6 millioner passagerer med Lokaltog. Selskabet beskæftiger mere end 600 medarbejdere, råder over 58 togsæt og ejer cirka 335 kilometer jernbane med mere end 100 stationer og standsningssteder.
Lokaltog har en vigtig samfundsopgave og arbejder hver dag for at levere sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport med høj punktlighed og kundetilfredshed til gavn for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Følg pressemeddelelser fra Lokaltog
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lokaltog
Lokaltog udskyder tilbagevenden til normal drift på baner i Nordsjælland28.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden ulykken på Gribskovbanen 23. april i år har Lokaltog kørt med reduceret drift på fire ud af fem strækninger i Nordsjælland. Ambitionen har hidtil været, at den normale drift kunne genindføres på alle baner medio oktober, men det ligger nu fast, at en tilbagevenden til den normale køreplan kommer til at trække ud.
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat25.6.2026 13:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog forlænger den reducerede køreplan i weekender og om natten fra den 29. juni 2026 og resten af sommeren på flere strækninger. Desuden kører hurtigtogene på Frederiksværkbanen ikke på hverdage. Beslutningen er truffet for at sikre en mere stabil og robust drift.
Gæster på Vig Festival kører gratis med Lokaltog24.6.2026 09:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Vig Festival endnu engang fyrer op for musikken og festen fra 8. til 11. juli, kan de cirka 20.000 gæster atter rejse gratis til og fra Vig og festivalpladsen med Lokaltog.
Lokaltog genoptager driften i Region Hovedstaden – forvent forsinkelser fra morgenstunden21.6.2026 20:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog genoptager fra mandag morgen den 22. juni driften på banerne i Nordsjælland, efter at togtrafikken har været indstillet som følge af manglende bemanding i driftscentralen i Hillerød.
Lokaltogs ledelse bakker op om medarbejder i en svær situation20.6.2026 15:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Som flere medier har beskrevet det seneste døgn, er en medarbejder fra Lokaltogs driftscentral i Hillerød blevet sigtet af politiet i forbindelse med ulykken på Gribskovbanen den 23. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

