Konservative skuffede: LGBT+ arkiv og museum blev droppet fra Københavns budget
6.10.2026 09:01:21 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Det Københavnske homo-miljø havde ellers set frem til, at Københavns Kommune ville afsætte penge til at tage det første skridt til at etablere et LGBT+ Arkiv og Museum i København. Men da Borgerrepræsentationen torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budgettet for 2027, var der ikke fundet penge til projektet. Det vækker skuffelse hos De Konservative.

København får ikke det LGBT+ Arkiv og Museum som ellers var blevet stillet i udsigt af flere af partierne i Københavns Borgerrepræsentation. Det står klart efter at Borgerrepræsentation torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budget for 2027. Det Konservative Folkeparti, der står uden for budgetaftalen, havde ellers i sit alternative forslag til budget fundet de knap 2,1 mio. kr. til et LGBT+ Arkiv og Museum.
Casper Øhlers fra Det Konservative Folkeparti og medlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Kommune siger:
“Jeg er skuffet over, at de andre partier i Borgerrepræsentationen ikke vil levere på vores fælles løft til homo-miljøet om at lave et LGBT+ Arkiv og Museum. Det er nemlig sidste udkald, hvis vi skal nå at bevare Københavns unikke LGBT-historie. Mange bøsser døde under AIDS-epidemien, og dem der er tilbage, er ved at være oppe i årene. Derfor haster det med at få indsamlet deres historier, arkiver og minder.”
Formålet med LGBT+ arkivet og museet er at indsamle, bevare og formidle hovedstadens LGBT+ historie. At projektet ikke kom med i kommunens budget for 2027, får ikke Det Konservative Folkeparti til at opgive idéen, og de vil arbejde videre for at få projektet realiseret.
“Vi Konservative vil altid arbejde for at bevare vores fælles historie. Og derfor fandt vi også pengene til et LGBT+ Arkiv og Museet i vores budgetforslag, som de røde desværre stemte imod torsdag. Vi vil arbejde videre med at levere på vores løfte til homo-miljøet, så Københavns unikke homo-historie kan blive indsamlet, arkiveret og præsenteret på et museum til gavn for københavnerne og alle byens besøgende.” siger Casper Øhlers, medlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.
Nøgleord
Kontakter
Casper ØhlersMedlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget og Sundheds-og Omsorgsudvalget for Det Konservative Folkeparti
Tlf:30924715Casper_Ohlers@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
De Konservative sænker indkomstskatten i København1.10.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har lige nu 21 mia. kroner i kassen. Det er 334 mio. mere end i 1. kvartal 2026. Økonomien bugner. Men budgetaftalen fastholder skatten. De Konservative foreslår en nedsættelse af indkomstskatten på 0,25 procentpoint, som vil give københavnerne flere penge mellem hænderne uden at det ændrer den kommunale service. Forslaget er fuldt finansieret i partiets alternative budget.
Konservative finansierer gratis weekendparkering30.9.2026 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Konservative Folkeparti foreslog gratis parkering fra lørdag til mandag morgen som en del af partiets budgetudspil. Det kom ikke med i budgetaftalen. Torsdag fremlægger De Konservative deres alternative budget, hvor forslaget er fuldt finansieret.
Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni vedtog en enig Borgerrepræsentation et forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter til de mest belastede gader på Indre Vesterbro. Men da budgetaftalen for 2027 faldt på plads, var pengene ingen steder at se. Det Konservative Folkeparti kalder det et eklatant svigt af naboer, udsatte og erhvervsdrivende.
Skraldet skal stå i to uger: “Det kommer til at lugte”29.9.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det anbefalede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget på et møde i går. Det betyder, at villaerne fremover får tømt rest- og madaffald hver 14. dag også i sommermånederne. Det Konservative Folkeparti siger nej. Vi mener, at man i stedet bør fastholde den ugentlige sommertømning – eller give borgerne mulighed for selv at betale for hyppigere tømning.
Københavns nye budget - dyrere at være københavner og børnene betaler prisen3.9.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at få øje på, hvor børnene er blevet prioriteret i årets budget. Københavnerne skal betale mere for at bruge deres bil, forældre skal betale mere for daginstitutionerne, mens løftet om bedre normeringer og ordentlige skoletoiletter bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det er prisen for årets budgetforlig. Til gengæld bliver det 120 mio. kr. dyrere at parkere i København og skattelettelserne er aflyst
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum