Midt- og Vestjyllands Politi

Politiet efterforsker knivdrab i Hammerum

Del

6.10.2026 02:39:40 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Er du påvirket af hændelsen: Kontakt Offerrådgivningen

Er du påvirket af aftenens hændelse, kan du kontakte Offerrådgivningen. Offerrådgivningen tager telefonen døgnet rundt og rådgiver ofre, vidner og pårørende, der kan have oplevet noget voldsomt, eller som på anden måde har brug for rådgivning og for at tale med nogen om en hændelse. 

Nummeret er 116 006.

Det er gratis, og det er muligt at være anonym. 

6.10.2026 02:34:38 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Der er endnu ikke nogen anholdte i sagen. 

Der er ingen oplysninger i sagen om, at drabet har relation til konflikten mellem de kriminelle grupperinger i Herning, som Midt- og Vestjyllands Politi også efterforsker. 

Vi har for nuværende ikke yderligere oplysninger om sagen.

Vi oplyser her på Politi Update, når vi kan dele nyt med offentligheden. 

6.10.2026 02:32:04 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Kl. 19.21 modtog vi anmeldelse om, at en mand var stukket med kniv i sit hjem i Hammerum. 

Trods forsøg på livreddende førstehjælp, blev den 57-årige beboer på adressen erklæret død cirka en time senere. 

Politiet har siden efterforsket intenst omkring adressen i Hammerum. 

Det er vores nuværende opfattelse, at der er opstået en uoverensstemmelse imellem personer i et misbrugsmiljø, som førte til, at den 57-årige blev stukket med kniv.

6.10.2026 00:01:31 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi er stadigvæk til stede ved adressen i Hammerum, og vi forventer at arbejde videre på stedet i flere timer. 

Det er endnu for tidligt at oplyse yderligere om sagen.

Når vi kan dele mere, vender vi tilbage her på Politi Update. 

5.10.2026 22:20:31 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi er til stede ved en adresse i Hammerum ved Herning. Vi undersøger et mistænkeligt forhold. Et område er afspærret.  

Man kan frit færdes uden for politiets afspærring, og der er ingen fare for beboere eller andre i området. 

Henvendelser fra pressen ang. sagen skal ind på pressetelefonen (51731906), men for nuværende har vi ikke yderligere oplysninger til offentligheden. 

Vi opdaterer her på Politi Update, når vi kan dele nyt om sagen.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning af mistænkt i forbindelse med knivstikkeri i Herning i august29.9.2026 09:06:24 CEST | Myndighedsmeddelelse

Vi efterlyser Ahmed Hassan Muktar Ahmed, der er mistænkt i en sag om knivstikkeri i Herning den 19. august 2026. Episoden skete i gågaden ud for Gusto ved 19-tiden. Politiet har ledt efter den mistænkte på relevante adresser – bl.a. hos pårørende i Aarhus – uden resultat. Han er 16 år, 176 cm høj, spinkel af bygning, har meget mørk hud og på gerningstidspunktet havde han stort sort krøllet hår. Kontakt politiet på 114, hvis du har set Ahmed eller har oplysninger om, hvor han opholder sig.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye