Alternativet: S og SF svigter klimaet og borgerne og giver fossil vandflyver særbehandling
5.10.2026 19:28:36 CEST | Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Der var et grønt flertal for at stoppe vandflyverens fortsatte drift. Nu vil S og SF alligevel forlænge miljøgodkendelsen. Alternativet kalder det et grønt svigt og har standset beslutningen, så sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.

“Det her er et kæmpe grønt svigt. Vi havde et flertal for at sige stop. Nu vælger S og SF at holde hånden under fossil luksustransport på københavnernes bekostning. De har begge støttet, at vi skal arbejde for en fossilfri havn. Men når de faktisk har mulighed for at sætte handling bag ordene, bakker de ud. Det er hyklerisk, og det kommer jeg ikke til at lade passere,” siger Karoline Lindgaard, politisk leder for Alternativet i København og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget ønskede mandag at forlænge Nordic Seaplanes’ nuværende miljøgodkendelse, mens nye placeringer undersøges. Det skete imod forvaltningens anbefaling og uden opbakning fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Karoline Lindgaard har derfor standset beslutningen og sendt sagen videre til Borgerrepræsentationen.
“Vi taler om et fossilt fly med plads til højst 16 passagerer ad gangen på en af Københavns mest attraktive placeringer. Københavnerne får støjen og luftforureningen, og oveni kommer klimabelastningen. Gevinsten er, at ganske få kan spare turen til lufthavnen. Hvorfor skal resten af byen betale den pris? Det er en absurd særbehandling af en transportform, vi burde være på vej væk fra,” siger Karoline Lindgaard.
Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2025 et medlemsforslag om at arbejde for en fossilfri havn. SF stillede selv forslaget sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, og Socialdemokratiet stemte for.
Virksomheden har desuden selv oplyst, at den ikke har overenskomst. Flyvningerne opereres af Nordic Sky Ltd., der er registreret på Malta.
“S og SF skylder københavnerne en forklaring på, hvorfor de vil gå så langt for at redde en virksomhed uden overenskomst, der støjer og forurener for at transportere ganske få. Vi beder alle andre om at tage ansvar for den grønne omstilling. Så skal de mest privilegerede selvfølgelig også. Jeg forventer, at S og SF retter op på det her svigt, når sagen kommer i Borgerrepræsentationen,” siger Karoline Lindgaard.
Forvaltningen anbefaler afslag på virksomhedens ansøgning om permanent miljøgodkendelse, fordi aktiviteten ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området. Den advarer også om, at endnu en midlertidig forlængelse kan ende som en permanent godkendelse gennem en klagesag eller den verserende retssag.
Fortsat drift kan også få konsekvenser for by- og boligudviklingen i nye byområder på grund af støjen fra vandflyveren.
Den nuværende miljøgodkendelse udløber den 1. januar 2027. Sagen skal nu behandles i Borgerrepræsentationen den 5. november.
Nøgleord
Kontakter
Karoline LindgaardAnden næstforperson for Borgerrepræsentationen og gruppeforpersonAlternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30924723Karoline_Lindgaard@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Alternativet siger nej til festivalplads på Kalvebod Kile1.10.2026 10:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har med Budget 27 sikret, at truede arter og et scenarie med ren naturpark bliver undersøgt, før der træffes beslutning om områdets fremtid. Det ændrer dog ikke på, at partiet fortsat er kritisk over for anlæggelsen af en kulturpark med festivalplads i naturområdet Kalvebod Kile.
Borgerne bliver ikke hørt i spørgsmål om festivalplads18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation siger nej til, at københavnerne må blive hørt i spørgsmålet om, hvad der skal ske med området på Kalvebod Kile i Ørestad, hvor der i dag er golfbane. Det står klart efter torsdagens møde i Borgerrepræsentationen.
Alternativet: Sikandar må tage ansvar i stedet for at angribe demokratiet17.9.2026 18:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen har i aften besluttet, at Sikandar Siddique har mistet sin valgbarhed og skal udtræde. Alternativet stemte for indstillingen og kritiserer samtidig Siddiques udokumenterede påstande om, at sagen skulle være politisk motiveret.
Venstre og Alternativet foreslår folkeafstemning om festivalplads i Ørestad15.9.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
To partier fra hver sin side af det politiske spektrum går nu sammen om et fælles initiativ. Alternativet og Venstre foreslår således, at der afholdes en vejledende folkeafstemning blandt Ørestads beboere om omdannelsen af golfbanen.
Flere grønne bølger skal gøre cyklen til det hurtigste valg i København4.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske lyskryds skal indrettes efter cyklerne – og ikke efter biler. Cyklisterne i København kan således se frem til endnu flere grønne bølger på cykelstierne, så transporttiden på cykel bliver kortere og mere effektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum