Ny undersøgelse viser, at hvert fjerde skolebarn ikke går til en fritidsaktivitet

Når det ringer ud fra sidste time, har 25% af danske børn i skolealderen ikke et organiseret fritidsfællesskab, der venter på dem. De går hverken til rollespil, klaver eller fodbold. En af dem, der mangler et fritidsfællesskab, er Ida Thorup Larsen, der går i 9. klasse på Vestre skole i Viborg. 

”Jeg savner at have et fællesskab, hvor vi laver noget sammen efter skole. I dag hænger jeg mest ud med veninderne og shopper lidt indimellem. Jeg vil gerne gå til ridning, så jeg kan blive en del af et fællesskab og være sammen med vennerne på en anden måde,” fortæller hun.

Et spørgsmål om trivsel

Allerede i 2025 slog trivselskommissionen fast, at børn og unge, der er med i et fritidsfællesskab, har bedre mental sundhed. Derfor mener DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, at det er helt afgørende, at flere børn kommer ind i fritidsfællesskaberne.

”Det er et stort problem, at så mange ikke går til noget. For både fritid og skoletid har kæmpe betydning for trivsel og læring," siger Charlotte Bach Thomassen og fortsætter.

"I PISA-målingerne kan vi se, at mange børn halter bagefter fagligt, men vi kan faktisk også se, at 11% føler sig ensomme og udenfor i skolen. Derfor skal de voksne i skoler, foreninger og lokalsamfund rykke meget tættere sammen. Det er de voksnes ansvar, at ingen børn står alene.” 
 

'Fritidsbarometeret' måler på danske børns fritidsvaner

DGI’s Fritidsbarometer er en ny, årligt tilbagevendende måling, der tager temperaturen på danske børns fritidsliv over en bred kam. Barometeret måler på, om børnene går til noget og hvad de får ud af det. Svarene i FRITIDSBAROMETERET viser, at 88% af de børn, der går til noget, vurderes at have høj, generel trivsel.
Fritidsbarometeret viser også, at 83% af forældrene til de børn, der ikke går til noget, gerne vil have, at deres børn begynder til en fritidsaktivitet, hvis de rette rammer er til stede.

”Det at mødes fysisk og være sammen med andre børn og unge, er et virkelig stærkt alternativ til at sidde alene bag en skærm. Vi har brug for, at forældre, frivillige, naboer, lærere, viceværter, pædagoger, tømrere og tandlæger støtter op om en aktiv fritid for alle børn,” lyder det fra Charlotte Bach Thomassen.

Kulturministeren bakker op

Derfor skal børn og unge ledes hen i de fysiske fællesskaber, hvor de får venner og bliver grebet af et fællesskab. Det er opfordringen fra Kulturminister, Zenia Stampe (B).  

”Børn skal ikke bruge al deres tid på TikTok. Børn skal gå til trommer, teater, spejder eller svømning. Vi skal derfor sætte en stopper for den ærgerlige udvikling, som ’Fritidsbarometret’ dokumenterer. Jeg synes, at DGI viser en god vej med ’Fritidsmissionen’, men der er også brug for flere greb. Derfor vil jeg bl.a. sikre, at vi får slået nogle af de bureaukratiske tidsler ned, der dræber den frivillige virkelyst. For virkelighedens fællesskaber er de bedste, og det er ærgerligt, at så mange børn ikke er en del af dem.”

På Vestre Skole i Viborg håber Ida Thorup Larsen, at hendes næste fritidsfællesskab er lige om hjørnet. Skolen er nemlig en del af DGI’s ’Fritidsmission’, der skal sikre, at alle børn går til noget efter skole.

”Jeg er begyndt at kigge på, hvor og hvornår, jeg kan starte med at ride igen. For det er bare noget helt andet at mødes om en fælles interesse, end bare at hænge ud. Så om et halvt år, er jeg forhåbentlig i gang igen,” siger hun.


Om Fritidsmissionen:
DGI’s Fritidsmission er en indsats, der indtil videre findes i 8 lokalsamfund fordelt over hele landet. Målet er at få alle lokalområdernes børn i skolealderen til at gå til noget i deres fritid. Missionen er et samspil mellem lokalområdernes skoler, foreninger, forældre, kirker, musikskoler, kommuner og andre lokale interessenter. Missionens motto lyder: Alle vinder, når alle er med.

Om fritidsbarometeret:

• Fritidsbarometeret er en årligt tilbagevendende måling, hvor DGI tager temperaturen på danske børns fritidsliv i bred forstand. Der måles altså ikke kun på idræt, men på, om børn og unge går til en aktivitet i deres fritid.
• Barometeret kigger på børn i skolealderen (6-16 år) og måler blandt andet på, hvor mange, der går til en fritidsaktivitet og hvor mange, der har et ønske om at gå til noget.
• Det er skolebørnenes forældre, der har svaret på, hvordan børnenes fritidsliv ser ud.
  
  

Nøgletal fra Fritidsbarometeret:

• 88% af de børn, der går til noget, vurderes at have høj, generel trivsel, mens tallet for børn uden en organiseret fritidsaktivitet ligger på 70%.
• Deltagelsen falder med alderen. I udskolingen er det hele 33%, der ikke går til noget.
• 12% af børnene i skolealderen har slet ingen fællesskaber efter skoletid: De går altså hverken til en organiseret fritidsaktivitet, i en fritidsinstitution eller har et fritidsjob.
• Hos de børn, der går til noget, vurderer 70% af forældrene, at deres børn indgår i et eller flere positive, sociale fællesskaber. For dem, der ikke går til noget, er tallet 38%.