Folketingets åbning: Kæmpekylling indtager Slotspladsen med budskab til dyrevelfærdsministeren
5.10.2026 14:30:01 CEST | Anima | Pressemeddelelse
I anledning af Folketingets åbning tirsdag d. 6. oktober vil dyreværnsorganisationen Anima være til stede på Christiansborg Slotsplads med en kæmpe oppustelig kylling og et vigtigt budskab til Danmarks første dyrevelfærdsminister, Christian Rabjerg Madsen: “Kæmp for alle dyr!"
Hvis ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, passerer Christiansborg Slotsplads tirsdag formiddag på vej til den traditionelle åbningsgudstjeneste, bliver han mødt af et usædvanligt syn. Anima står nemlig klar med en kæmpe oppustelig turbokylling.
I en tid hvor grisene er i fokus, ønsker Anima at minde om alle de andre dyr, som Danmarks første minister for dyrevelfærd også har ansvaret for, heriblandt flere end 100 mio. kyllinger:
“Det er virkelig stort, at Danmark har fået en dyrevelfærdsminister, og titlen forpligter. Regeringen har udstukket en ambitiøs kurs for svineproduktionen, og det fortjener den stor ros for. Men vi stiller op på Slotspladsen for at understrege, at det jo ikke kun er grisene, der har akut brug for ministeren”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima, og fortsætter:
“Eksempelvis opdrætter vi flere end 100 mio. kyllinger i Danmark, hvoraf de fleste er ekstrem-avlede turbokyllinger, som lever på et A4-ark.”
Et andet eksempel, som Anima tirsdag sætter fokus på med et stort banner på Slotspladsen, er de millioner af hanekyllinger, som ægindustrien hvert år gasser og smider i skraldespanden, så snart de er ude af ægget. En praksis flere EU-lande allerede har gjort op med, og som syv partier i Folketinget vil have stoppet.
Anima står klar på Christiansborg Slotsplads fra kl. 9.00 og til åbningsdebatten i Folketingssalen begynder kl. 12.00.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Fem partier lover handling for kyllingerne inden næste valg29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og politikere samledes mandag aften til et tætpakket event på Christiansborg under overskriften “Nu er det kyllingernes tur”. Budskabet var krystalklart: Det er ikke kun i svineproduktionen, at dyrevelfærden er alt for dårlig, og forholdene kalder på politisk handling.
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum