HK: Godt med fokus på danskernes hverdag
6.10.2026 13:30:19 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.

Hos HK Danmark bliver flere dele af statsministerens tale til Folketingets åbning taget godt imod.
Især leveomkostninger, stærke lokalsamfund med liv i byerne og et arbejdsliv, hvor ny teknologi bliver brugt på menneskers præmisser, er dagsordener, der betyder meget for HK’s over 200.000 medlemmer.
Når det gælder hverdagsøkonomien, er HK Danmark glad for, at statsministeren satte fokus på de høje priser. Men Mads Samsing savner, at hun også lagde op til at sænke elafgiften permanent.
”De høje priser kan mærkes hos vores medlemmer. Det er simpelthen blevet dyrere at leve i Danmark, og derfor er det også godt, at regeringen har et stærkt fokus på fødevarepriser. Nu skal vi så også bare lige have den permanente nedsættelse af elafgiften med. Det er et effektivt greb til at skabe mere rum i danskernes privatøkonomi. Det savner vi en klar melding om,” siger Mads Samsing, formand for HK Danmark.
Når det gælder sammenhængskraften i hele Danmark, hæfter Mads Samsing sig ved statsministerens fokus på stærke lokalsamfund, lokale arbejdspladser og levende byer.
”Jeg er glad for, at statsministeren har blik for, at hverdagen skal hænge sammen i hele Danmark. Det kræver arbejdspladser, butikker og stærke lokalsamfund. Og her har vi også i HK en rolle at spille. Vi skal være med til at sikre gode arbejdspladser og sørge for, at vores dygtige medlemmer står klar, når virksomheder og arbejdsmarked forandrer sig,” siger Mads Samsing.
Også på kunstig intelligens er der stor enighed. HK Danmark deler statsministerens fokus på, at teknologien skal bruges strategisk og med mennesker i centrum.
”Her er vi helt enige. Kunstig intelligens skal bruges klogt og på en måde, der gør arbejdslivet bedre for vores medlemmer. Vi skal styre teknologien, den skal ikke styre os. Teknologien skal være et redskab for mennesker. Teknologien skal ikke sætte retningen,” siger Mads Samsing.
Kontakter
Kasper TofthøjPressechefHK Danmark
Tlf:60183419kasper.tofthoj@hk.dkBilleder
Om HK
- HK er landets næststørste fagforening med mere end 200.000 medlemmer.
- HK organiserer primært medarbejdere inden for kontor, handel, it, kommunikation, sundhed og service, men HK's medlemmer breder sig over mere end 1500 jobtitler.
- HK er opdelt i fire selvstændige sektorer: HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat.
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
