All Things Live ApS

FØNS holder Danmark under opsyn på ny turné

5.10.2026 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Med rå energi, nærvær og et personligt hiphopunivers inviterer FØNS publikum helt tæt på, når han i 2027 drager landet rundt med sin første store tour Under Opsyn.

Bag navnet FØNS står en artist, der forener sårbarhed med selvsikkerhed og giver dansk hiphop et personligt og ufiltreret udtryk. Hans musik bevæger sig i krydsfeltet mellem hiphop og R&B med fortællinger om håb, tvivl, ambitioner og de forventninger, der følger med livet som ung i dag.

Med en skarp pen og et råt, reflekteret lydunivers retter FØNS blikket mod både sig selv og den verden, han er en del af. Teksterne kredser om identitet, værdier, relationer og jagten på succes, men også om alt det, der ikke umiddelbart kan aflæses på overfladen.

I 2024 udgav FØNS EP’en Forplejning, som blandt andet blev mødt med ros fra GAFFA. Siden har han fortsat udviklingen af sit musikalske univers, hvor det personlige og sårbare får lov til at stå side om side med attitude og kompromisløs energi.

FØNS interesserer sig for afstanden mellem det, vi ser, og det, der faktisk foregår under overfladen. Vi betragter hinanden, danner os meninger og fælder domme på baggrund af brudstykker, mens størstedelen af hinandens indre liv forbliver uset. Det er netop i det spændingsfelt, FØNS søger hen: mod det usagte, det sårbare og det ufiltrerede, uden at slibe kanterne eller gøre virkeligheden pænere, end den er.

På scenen bliver kontrasterne trukket helt frem. FØNS’ koncerter veksler mellem intensitet og nærvær, rå energi og eftertanke, og skaber et rum, hvor både musikken og ordene får lov til at ramme.

I 2027 tager FØNS sit univers med ud på landets scener med Under Opsyn. En tour, der bringer publikum helt tæt på det, der ellers kan være svært at få øje på, når facaden får lov til at fylde.

FØNS – UNDER OPSYN 2027

25.02 Toldkammeret, Helsingør

26.02 Centralen, Grindsted

27.02 Arena Næstved, Næstved

04.03 Walthers, Skanderborg

05.03 Badeanstalten, Slagelse

06.03 Tapperiet, Køge

11.03 Hotel Cecil, København

12.03 TRACK, Aarhus

13.03 Posten, Odense

BILLETSALGET ER STARTET
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK

Kontakter

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye