Salling Group

Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne

5.10.2026 09:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Del

Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.

Med opkøbet eksekverer Salling Group på to kerneprioriter i strategien Aspire ’28 og ambitionen om at skabe flere stærke markedspositioner ved dels at gennemføre endnu et markant opkøb, dels rykke digital- og onlinehandel op på et nyt niveau.  

Handlen giver Salling Group adgang til stærke kompetencer indenfor e-handel, teknologi og logistik. Samlet understøtter det koncernens ambition om at gøre det lettere og endnu mere attraktivt at handle online, siger Anders Hagh, CEO i Salling Group.  

- Kunderne køber i højere grad end tidligere deres elektronik og andre forbrugsgoder online, og vi skal kunne tilbyde dem de bedste priser, stærkeste udvalg og hurtigste levering. Proshop har gennem mange år vist, hvordan teknologi, logistik og kundeindsigt kan omsættes til stærke kundeoplevelser. Det er kompetencer, vi gerne vil investere yderligere i og drage nytte af på tværs af Salling Group, siger Anders Hagh. 

Salling Group køber Proshop fra stifter og direktør, Poul Thyregod, samt den norske investeringsfond A. Wilhelmsen. Poul Thyregod forbliver direktør og beholder en mindre aktiepost i Proshop. 

Salling Group driver i forvejen flere store e-handelsplatforme, men får med Proshop aktiviteter i samlet otte europæiske markeder og en logistikplatform, der er blandt de mest effektive i branchen.

Proshop har gennem flere år opbygget en stærk position ved konsekvent at sætte kunden i centrum. Virksomheden har investeret betydeligt i automatisering, digitale løsninger og logistik, hvilket giver kunderne adgang til et stort sortiment, høj leveringssikkerhed og en enkel købsoplevelse. 

For direktør og medstifter Poul Thyregod handler aftalen om at skabe de bedste muligheder for virksomhedens næste vækstfase. 

- Vi har bygget Proshop med ambitionen om konstant at udvikle virksomheden og skabe den bedst mulige kundeoplevelse. Den ambition ændrer sig ikke. Tværtimod kræver en stadig mere kompleks og international onlinehandel større investeringer og stærke partnerskaber. Med Salling Group får vi en ejer, der deler vores ambitioner, tænker langsigtet og har en stærk forståelse for kunder og detailhandel. Det giver os endnu bedre muligheder for at fortsætte væksten og udvikle Proshop fra Aarhus, hvor både virksomheden og ledelsen forbliver forankret, siger Poul Thyregod 

Proshop fortsætter som selvstændigt selskab med udgangspunkt i den nuværende strategi, organisation og ledelse. Opkøbet ændrer ikke ved de eksisterende planer om at investere yderligere i butikker, teknologi, sortiment, logistik og international udvikling. 

- Det, der har gjort Proshop til en succes, skal bevares. Vores ambition er først og fremmest at understøtte den fortsatte udvikling af virksomheden, så kunderne også fremover oplever høj kvalitet, stor valgfrihed og en effektiv digital handel, siger Anders Hagh. 

Aftalen er betinget af myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i løbet af efteråret. 

Om Proshop 

Proshop er en dansk e-handelsvirksomhed med hovedsæde i Aarhus. Virksomheden sælger elektronik, gaming, husholdningsprodukter, boligudstyr, legetøj, beauty og en lang række øvrige forbrugerprodukter til kunder på tværs af Europa. Gennem et stærkt fokus på teknologi, logistik og kundeoplevelser har virksomheden udviklet sig til en af de mest markante e-handelsaktører i Norden. Proshop omsatte i 2025 for mere end 4,4 mia. kr. og har i dag 400 medarbejdere. 

Kontakter

Om Salling Group

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder. 

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,5 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

I 2026 er det 120 år siden, at Ferdinand Salling åbnede den manufakturhandel, som blev startskuddet til Salling Group. Derfor fejrer vi i år 120 år med nysgerrighed, handlekraft og et ønske om at gøre hver dag lidt bedre for kunder, kolleger og samfund.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye