Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner
4.10.2026 08:52:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.

Der var fuld plade for en heldig Lotto spiller lørdag aften.
Vedkommende ramte nemlig plet på alle syv vindertal, og det udløser intet mindre end førstepræmien på 14 millioner skattefrie kroner. Kuponen er købt hos Meny på Ugandavej i Kastrup.
Og den heldige førstepræmievinder var langt fra alene om at kunne kalde sig millionær efter weekenden.
Fire andre danskere blev også millionærer
Vanen tro blev der i Lotto også trukket lod om to gevinster på en million kroner i Millionærchancen blandt alle ugens spillede rækker.
- Den ene million går til en spiller fra Skive Kommune, der spillede med via abonnement.
- Den anden går til en spiller, som har købt sin kupon hos Netto på Torvebyen i Køge.
Også i Eurojackpot var der dansk succes fredag aften.
Ingen ramte de fem vindertal og de to stjernetal, og derfor ruller førstepræmiepuljen videre. Til gengæld landede to af fredagens seks vundne andenpræmier i Danmark.
Dermed kan to danskere glæde sig til at modtage 3.584.358 skattefrie kroner – hver.
- Den ene vinder kommer fra Viborg Kommune og spillede med via mobilen.
- Den anden kommer fra Sydsjælland og havde også spillet med via mobilen.
Dermed endte weekendens trækninger med fem danske milliongevinster til en samlet værdi af godt 23 millioner kroner.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Ingen vandt førstepræmien i Eurojackpot fredag, og derfor vokser puljen til sin maksimale størrelse på vanvittige 750 millioner kroner til trækningen på tirsdag.
I Lotto starter førstepræmiepuljen forfra. Her er der 8 millioner kroner at spille om på lørdag.
Lotto, vindertal, 3. oktober
6, 9, 12, 19, 29, 32, 35
Lotto, tillægstal, 3. oktober
18
Eurojackpot, vindertal, 2. oktober
4, 6, 7, 17, 45
Eurojackpot, stjernetal, 2. oktober
7, 12
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
Danske Spil om vaklende tiltro til landsholdet: ”Det minder om sidst, vi slog Portugal!”1.10.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre end hver tredje af Danske Spils kunder tror på dansk sejr over Portugal i aften. Præcis ligesom sidste gang Danmark slog Portugal.
Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot30.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften29.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum