AI-kurser er populære på AOF Onlinekurser
23.1.2026 00:00:00 CET | AOF | Pressemeddelelse
AI er efterhånden på alles læber, men kunstig intelligens kan være en kompleks størrelse at forstå. Derfor ser vi lige nu på aofonlinekurser.dk en stigning i antallet af tilgåede AI-kurser, hvor det er muligt at forbedre ens kompetencer inden for området.

En undersøgelse, som Digitaliseringsministeriet lavede sidste år, viser, at Danmark er det land i Europa, hvor der er flest virksomheder, som bruger kunstig intelligens i deres daglige arbejde. Siden 2023 er antallet af danske virksomheder, som bruger AI, næsten blevet fordoblet.
Men også privat har danskerne taget AI til sig, og det stiller store krav til, hvordan vi bruger de forskellige platforme på forsvarlig og sikker vis. Helt naturligt skaber det også en higen efter at få mere viden om, hvordan vi bruger værktøjerne på en måde, så vi får det ud af det, vi efterspørger. I hvilke sammenhænge vil det være en fordel at bruge AI? Hvordan prompter du din ChatGPT, så du får de resultater, du søger?
Stor interesse for AI på fysiske kurser og onlinekurser
Den stigende popularitet i forhold til AI har vi også kunnet se hos AOF, for der er et stigende antal af udbudte og tilgåede kurser på vores onlineportal aofonlinekurser.dk. På top10 for 2025 har seks ud af 10 onlinekurser kunstig intelligens som omdrejningspunkt.
De 10 mest populære kurser på aofonlinekurser.dk i 2025:
- MS Excel 2019 – Grundlæggende
- Sådan laver du en god prompt
- AI og chatbaserede AI-værktøjer
- Power BI Desktop
- Introduktion til ChatGPT
- Konflikthåndtering og konfliktløsning
- Skab billeder med AI
- Familiens budget
- Copilot i Microsoft 365
- AI til møder
Vi ser desuden også en stigning i antallet af tilmeldte deltagere til vores aftenskoler og foredrag omhandlende kunstig intelligens, hvorfor vi løbende udbyder flere af disse.
I 2024 havde vi syv kurser og to foredrag rundtomkring i landet, som havde AI som tema, og 127 køb af kurser. I 2025 har vi imidlertid udbudt 27 kurser og to foredrag, og det har resulteret i 354 køb, hvoraf flere af købene kan bestå af mere end én deltager. Det er altså en markant stigning i antallet af kurser og deltagere på de forskellige AI-forløb, vi udbyder, og vi forventer, at det fortsætter.
Vidste du, at …
… en lang række fagforbund er en del af aofonlinekurser.dk, så du helt gratis kan tilgå netop de onlinekurser, som du har brug for i dit arbejdsliv og privat? Læs mere her.
Om AOF
I AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) skræddersyr vi kurser til danskere, der vil blive klogere på en hobby, lære et nyt sprog eller forbedre deres kompetencer til arbejdslivet. AOF blev stiftet i 1924 og har lokale afdelinger fordelt i fem regioner; Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark & Bornholm, Sjælland og Hovedstaden. Når du tilmelder dig et AOF-hold i nærheden af dig, deltager du i et trygt fællesskab, hvor I er sammen om at lære.
Følg pressemeddelelser fra AOF
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AOF
Arbejdersangbogen blev hyldet på Københavns Rådhus26.9.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 24. september inviterede Københavns Borgerrepræsentation og AOF Region Hovedstaden til fejring af Arbejdersangbogens 100-års jubilæum. Aftenen bød på taler, koroptræden, fællessang og rådhuspandekager.
AOF og Ordlab tilbyder korte kurser uden benspænd til læse- og skriveudfordrede21.9.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne modtage ordblindeundervisning har det hidtil været et krav, at kursisten skulle gennem flere screenings og tests. I et samarbejde med Ordlab tilbyder AOF nu korte kurser som en hjælp til læse- og skriveudfordrede. Undervisningen tager udgangspunkt i de teknologiske hjælpemidler, som vi alle allerede har adgang til i dagligdagen.
100 år med Arbejdersangbogen - og den er stadig aktuel i dag19.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 100 år siden, at Arbejdersangbogen så dagens lys for første gang. I den anledning udgiver AOF en ny, revideret udgave i november 2026, og i løbet af året fejrer AOF jubilæet med 100 fællessangsarrangementer. En af arrangørerne bag sangarrangementerne er Kirsten Juul Andersen. Hun har sunget fra Arbejdersangbogen det meste af sit liv og har derigennem været med til at udbrede kendskabet til sangbogen og sangene deri.
Hvordan håndterer EU den nuværende sikkerhedspolitiske situation?27.4.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. maj afholder AOF Region Nordjylland i samarbejde med AOF Danmark et debatarrangement i Aalborg Lufthavn, hvor blandt andet Europa-Parlamentets næstformand Christel Schaldemose og professor Søren Donserode deltager. Som en optakt til arrangementet har vi sat Christel Schaldemose i stævne til en snak om, hvordan den danske og europæiske sikkerhedspolitiske situation ser ud lige nu, og hvordan vi bedst ruster os til fremtiden.
Rosina har selv taget indfødsretsprøven - i dag hjælper hun andre med at bestå den27.3.2026 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag underviser Naya Rosina Axelsen kursister i indfødsrets- og medborgerskabsprøven hos AOF i Aarhus. I 2017 tog hun selv indfødsretsprøven og blev dansk statsborger efter mange års kamp for at finde fodfæste i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum