100 år med Ar­bej­der­sang­bo­gen - og den er stadig aktuel i dag

Ar­bej­der­sang­bo­gen har rod i ar­bej­der­be­væ­gel­sen, og sangene har haft en betydelig rolle i at skabe det vel­færds­sam­fund, som vi har i dag. Tidligere generationer har måttet kæmpe nogle vigtige kampe, for at vi kan stå så privilegeret et sted, som vi gør i dag, i forhold til arbejds- og livsvilkår.

”Jeg synes, at Ar­bej­der­sang­bo­gen er en vigtig dokumentation for de liv og vilkår, som generationerne før os levede med. Sangene fortæller historier, og gennem dem kan vi se, at mange har fået mere værdige arbejdsliv. Der er stadig meget, der kan gøres bedre i dag, men teksterne kan være med til at spejle historien og skærpe vores blik for de faglige og politiske kampe, der stadig skal kæmpes. Temaer som fred, håb og solidaritet på tværs af landegrænser er værdier, der er lige så vigtige i dag som for 100 år siden,” fortæller Kirsten Juul Andersen.

I Danmark er de mest kendte sangbøger nok Højsko­lesang­bo­gen og Salmebogen, men i november 2026 udkommer en ny, revideret ju­bilæums­ud­ga­ve af Ar­bej­der­sang­bo­gen, som denne gang gøres tilgængelig for et bredere publikum.

”Jeg har et håb om, at Ar­bej­der­sang­bo­gen bliver mere udbredt med den nye udgivelse. Ar­bej­der­sang­bo­gen fortæller andre historier end dem, vi kender fra Højsko­lesang­bo­gen og Salmebogen,” siger Kirsten Juul Andersen.

100 år – 100 san­gar­ran­ge­men­ter
De 100 san­gar­ran­ge­men­ter i forbindelse med Ar­bej­der­sang­bo­gens 100-års jubilæum afholdes blandt andet på ar­bej­der­be­væ­gel­sens kur­su­se­jen­dom­me, i fagforeninger, boligselskaber, biblioteker, kulturhuse, museer, frivillige organisationer og i SFAH.

”At vi skulle holde 100 san­gar­ran­ge­men­ter, det tror jeg faktisk, var min idé. Der var vist nogle, der syntes, at jeg var lidt skør, da jeg foreslog det, men det har jo vist sig, at det kunne lade sig gøre. Jeg har faktisk selv været overvældet af den begejstring og imødekommenhed, vi er blevet mødt med, både når vi har rakt ud til spillestederne, og når vi har været ude og dele glæden ved fællessang," fortæller Kirsten Juul Andersen.

Kirsten Juul Andersen har med sin mand, kul­tur­kon­su­lent og musiker Erik Juul Andersen, engageret flere andre musikere til de 100 san­gar­ran­ge­men­ter, og kriteriet var, at musikerne skulle kende til Ar­bej­der­sang­bo­gen og ar­bej­der­sang­tra­di­tio­nen. Det er musikere som Ulla Britt Simonsen, Lone Engsig, Tom Frederiksen, Nikolaj Skaaning, Helle og Troels Neiiendam.

”Vi kan jo alle sammen mærke, hvad det gør ved os, når vi synger sammen. Vi mærker hinanden, når vi synger de samme melodier og tekster.” siger Kirsten Juul Andersen, arrangør af sangarrangementer ifm. Arbejdersangbogens 100-års jubilæum.

Flere sange af kvindelige kunstnere
Ar­bej­der­sang­bo­gen er siden 1926 udkommet i en ny udgave 13 gange – den i år bliver den 14. Før hver udgivelse nedsættes et re­dak­tions­ud­valg, som vurderer, hvilke sange der skal med i den nye udgave. Nye sange kommer til, andre falder fra. Sangene skal fungere som en stemme for undertrykte og mar­gi­na­li­se­re­de, og de skal samtidig bidrage til at skabe fællesskab og solidaritet. Ar­bej­der­sang­bo­gen er ikke blot en del af fortiden, men en levende tradition, der kan hjælpe os med at forstå vores nutid og forme vores fremtid.

”Der er kommet flere sange med, som er skrevet af kvinder og om kvindeliv. Det synes jeg, at det har skortet på, for Ar­bej­der­sang­bo­gen har hidtil været en meget mandsdomineret fortælling. Der kunne godt være kommet mange flere med i den nye udgave, men det er alligevel en rigtig dejlig udvikling, der er sket,” siger Kirsten Juul Andersen og fortsætter:

”Derudover er det vigtigt, at Ar­bej­der­sang­bo­gen hele tiden holder fast i at fortælle om, hvad det er, der sker på ar­bejds­plad­ser­ne lige nu, og de vilkår og forhold, som vi lever og arbejder under,” siger Kirsten Juul Andersen.

Til spørgsmålet, om Kirsten Juul Andersen har en favorit blandt de nye sange, der er blevet optaget i Ar­bej­der­sang­bo­gen anno 2026, svarer hun:

”Jeg er ret glad for den sang, som den svenske musiker Mikael Wiehe har skrevet, der hedder ”Hvem, hvis ikke vi”. Han minder os om, at vi har et fælles ansvar. I alle livets sammenhænge. Vi kan ikke sidde på hænderne. Vi skal hele tiden kæmpe for mere lighed, retfærdighed og fred. Vi har et ansvar, både som enkeltperson, men i høj grad også som organisationer og som samfund,” afslutter Kirsten Juul Andersen.

San­gar­ran­ge­men­ter­ne er støttet af Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et.