
XTENTEC samler T1A og Flex IT under ét nyt brand for at gøre cirkulær teknologi enklere i hele Europa
5.10.2026 11:00:00 CEST | T1A A/S | Pressemeddelelse
Den nye identitet samler sikker indsamling af IT-udstyr, certificeret refurbishment og et europæisk distributionsnetværk med cirka 13.000 forhandlere og markerer næste skridt mod en integreret cirkulær IT-forretning.

Leiden, København og Paris, 5. oktober 2026 – Flex IT og T1A introducerer i dag XTENTEC, det fælles navn, som de to virksomheder samles under med én fælles ambition: at forlænge teknologiens levetid.
XTENTEC vil gradvist erstatte Flex IT- og T1A-brandene, efterhånden som virksomhederne integreres til én samlet virksomhed. I overgangsperioden vil begge eksisterende brands fortsat være synlige og aktive på markedet.
Sammenlægningen kombinerer T1A’s ekspertise inden for indsamling af IT-udstyr fra virksomheder, sikker datasletning og certificeret refurbishment med Flex IT’s kompetencer inden for refurbishment og europæiske distributionsnetværk på cirka 13.000 forhandlere.
Koncernen har en omsætning på cirka 150 millioner euro og har Eurazeo Planetary Boundaries Fund (EPBF) som majoritetsaktionær og Dansk Vækstkapital som minoritetsinvestor.
En mere sammenhængende service for kunderne
Den gradvise overgang til det nye brand giver kunderne tid til at lære XTENTEC at kende, samtidig med at de fortsat vil kunne genkende de virksomheder og teams, de allerede samarbejder med. I takt med integrationen vil kunderne kunne bruge én partner til både at udfase IT-udstyr sikkert og anskaffe certificeret refurbished teknologi.
“XTENTEC giver os én identitet og ét klart formål: at forlænge teknologiens levetid,” siger Angelo Bul, koncernens CEO.
“Ved at kombinere vores ekspertise inden for IT-indsamling, sikker refurbishment og distribution kan vi gøre cirkulær teknologi enklere for kunderne og arbejde i større skala.”
Et stærkere fundament for langsigtet vækst
Strategien bygger videre på Eurazeo Planetary Boundaries Fund’s (EPBF) ambition om at skalere løsninger inden for cirkulær økonomi. Den understøtter samtidig koncernens tidligere annoncerede ambition om at gennemføre yderligere opkøb for at udvide sin geografiske tilstedeværelse og serviceportefølje.
Sammenlægningen af virksomhederne skal forbedre den operationelle effektivitet og skabe et stærkere fundament for investeringer og yderligere europæisk vækst.
XTENTECs nye identitet udtrykker formålet bag strategien: at forlænge teknologiens levetid gennem sikker indsamling, refurbishment og genbrug og dermed bidrage til at reducere elektronikaffald og tabet af værdifulde materialer.
Om XTENTEC
XTENTEC samler menneskerne og ekspertisen fra Flex IT og T1A omkring en enkel overbevisning: Teknologi bør ikke være begrænset til ét liv.
Vi udfordrer vanen med at udskifte teknologi, før dens potentiale er udnyttet. Vores vision er en verden, hvor cirkulær teknologi er det naturlige valg i hverdagen.
Med årtiers erfaring og en stærk vilje til at ændre måden, vores branche tænker og handler på, hjælper vi virksomheder med at strække mulighederne i deres nuværende og fremtidige teknologi.
www.xtentec.com
XTENTEC. Extending the life of technology.
Nøgleord
Kontakter
Marcel JoostenGroup Director of Marketing
Tlf:+31 642 661 391pr@xtentec.comOm XTENTEC
XTENTEC samler ekspertisen fra Flex IT og T1A omkring en enkel overbevisning: Teknologi bør ikke være begrænset til ét liv.
Vi udfordrer vanen med at udskifte teknologi, før dens potentiale er udnyttet. Vores vision er en verden, hvor cirkulær teknologi er det naturlige valg i hverdagen.
Med årtiers erfaring og en stærk vilje til at ændre måden, vores branche tænker og handler på, hjælper vi virksomheder med at strække mulighederne i deres nuværende og fremtidige teknologi.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra T1A A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.