Fast Ejendom Danmark
2.10.2026 12:31:07 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
Igangsætning af nyt aktietilbagekøbsprogram
Igangsætning af nyt aktietilbagekøbsprogram
Selskabet meddelte i Børsmeddelelse nr. 20 den 17. april 2026, at man ville igangsætte et aktietilbagekøbsprogram, som løber i perioden fra 20. april 2026 til 19. april 2027. I perioden vil Selskabet købe egne aktier op til en maksimal værdi af 10,0 mio. kr.
Pr. den 1. oktober, 2026 har Selskabet opnået denne grænse og opkøbt egne aktier til en samlet værdi af 10,0 mio. kr. Dette er meldt ud i separat Børsmeddelelse nr. 49 i dag den 2. oktober 2026.
Selskabet besidder således pr. 2. oktober 2026 144.561 stk. egne aktier, hvilket udgør 5,44 procent af de samlede udstedte aktier.
Bestyrelsen for Fast Ejendom Danmark A/S har derfor besluttet at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram i overensstemmelse med generalforsamlingsbemyndigelse af 21. april 2022.
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 5. oktober 2026 til og med den 4. oktober 2027. I denne periode vil Selskabet købe egne aktier op til en maksimal værdi af 10,0 mio. kr. i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EU’s forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU’s forordning 2016/1052 om supplerende regler til forordning nr. 596/2014, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner børsnoterede selskaber og deres bestyrelse og direktion imod overtrædelse af forbuddene mod markedsmisbrug i forbindelse med aktietilbagekøb.
Betingelser for tilbagekøbsprogrammet
- Formålet med aktietilbagekøbet er at reducere Selskabets kapital.
- Selskabet har udpeget ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Selskabet træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer.
- Aktietilbagekøbet er begrænset til en maksimal værdi på 10,0 mio. kr., dog giver generalforsamlingsbemyndigelsen kun mulighed for at eje op til 20% af egne aktier.
- Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den seneste uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen A/S på handelstidspunktet, dog maksimalt svarende til den seneste offentliggjorte indre værdi af Selskabets aktier, jf. generalforsamlingsbemyndigelsen.
- Der kan ikke på en enkelt handelsdag købes mere end 25 % af den gennemsnitlige volumen af Selskabets aktier, der er blevet handlet på Nasdaq Copenhagen A/S de foregående 20 handelsdage.
- Selskabet vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen A/S og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi (den vejede gennemsnitskurs pr. dag og pr. markedsplads).
- Vedhæftet den ugentlige meddelelse, vil transaktionerne relateret til aktietilbagekøbsprogrammet ligeledes blive præsenteret i en detaljeret form, i overensstemmelse med EU’s forordning 2016/1052 om supplerende regler til forordning nr. 596/2014
- Selskabet forbeholder sig retten til, på ethvert tidspunkt, efter meddelelse herom via Nasdaq Copenhagen A/S, at suspendere eller indstille aktietilbagekøbsprogrammet.
Med venlig hilsen
Torben Schultz
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt adm. direktør Torben Schultz, 40 10 28 76
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Nova Capital Management USA LLC2.10.2026 13:00:00 CEST | Press release
Nova Capital Management Acquires BMP Group of Companies and RB Medical from Andrew Industries
IMAGE 72.10.2026 11:30:12 CEST | Press release
Strong and unchanged governance: The Boards of Directors of Cassiopee and DF Holding reaffirm their confidence in Gregory Clerc to calmly continue his mission as Chief Executive Officer of the Castel Group
BULL SAS2.10.2026 09:31:57 CEST | Press release
Bull opens new production building in France and doubles production capacity to meet the new challenges of AI
Fast Ejendom Danmark2.10.2026 09:11:23 CEST | Pressemeddelelse
Aktietilbagekøbsprogram
HSBC Continental Europe2.10.2026 09:00:00 CEST | Press release
HSBC Continental Europe: Post Stabilisation Notice
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum