Energinet

Nemmere og hurtigere: Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet

2.10.2026 09:00:30 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Del

For et år siden lancerede Energinet en testplatform, der hjælper energiudviklere og projektejere med at teste, om deres anlæg lever op til elnettets krav. Nu er version 2.0. klar til brug efter feedback fra branchen.

Det er vigtigt, at nye elforbrugere, solcelleparker, vindmøller m.fl., der bliver koblet på elnettet, ikke ender med at forstyrre trafikken på elnettet og i sidste ende danskernes elforsyning. Ny, forbedret model gør det nemmere for virksomhederne at teste deres anlæg.
Det er vigtigt, at nye elforbrugere, solcelleparker, vindmøller m.fl., der bliver koblet på elnettet, ikke ender med at forstyrre trafikken på elnettet og i sidste ende danskernes elforsyning. Ny, forbedret model gør det nemmere for virksomhederne at teste deres anlæg. Energinet Ricky John Molloy

Nu får opstillere af solcelleanlæg, vindmøller, store forbrugsanlæg og andre en nemmere vej gennem de krav og test, der er nødvendige, når deres anlæg skal tilsluttes eltransmissionsnettet.

Testplatformen Model Test Bench er lanceret i en ny, forbedret version, bl.a. efter god feedback fra aktører i energibranchen.

“Vi har en fælles interesse i, at de mange anlæg, der vil tilsluttes elnettet, både lever op til de nødvendige krav og regler, så de ikke ender med at forstyrrer forsyningen, og at tests og dokumentation foregår så smidigt og hurtigt som muligt,” siger Christian Frank Flytkjær, områdeleder, Driftudvikling El. 
 
Uanset om det er et anlæg, der forbruger eller producerer elektricitet, kan det påvirke det samlede elnet. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan anlægget reagerer i forskellige situationer. Bl.a. for at sikre, at man undgår situationer som det blackout, der i 2025 ramte den iberiske halvø.

For at kunne bevise, at anlægget lever op til kravene, laver man to digitale modeller af det. De digitale modeller bliver kørt igennem en række simulerede scenarier, der tester, hvordan anlægget vil reagere i forskellige situationer i elsystemet, længe før det bliver sat i drift. Det er de test, der kan udføres i testplatformen Model Test Bench. 

En ensartet proces
Førhen kunne udviklere have forskellige måder at teste deres modeller. Det lagde dels mere ansvar på deres skuldre, ligesom det ofte tog længere tid for Energinet at validere den data, der kom ud af det. 

For at skabe en ensartet proces og teste på ens vilkår, lancerede Energinet for et år siden Model Test Bench 1.0 som første bud på en løsning, der gør testopgaven nemmere, hurtigere og mere gennemsigtig for dem, der gerne vil kobles til transmissionsnettet. Det er kort fortalt en open source-samling af mere end 150 automatiserede tests og et system, der kan køre modellerne igennem de scenarier, anlæggene kan komme ud for.  Nu er Model Test Bench 2.0. klar på baggrund af input fra branchen. 

”Det blev i første omgang taget rigtig god imod af branchen, at det blev nemmere at teste og dermed dokumentere, at anlæggene lever op til gældende krav. Vi har også fået mange input til forbedringer, og det er dem, vi nu har indarbejdet i en Model Test Bench 2.0, der bl.a. giver mere vejledning ift., hvordan et anlæg bør reagere på f.eks. frekvensændringer. Alt i alt er det noget, der skal gøre det endnu nemmere for udviklerne at gøre dokumentationen så valid som muligt, og dermed skabe et hurtigere og nemmere forløb, når godkendelserne skal på plads,” siger Christian Frank Flytkjær. 

Gennemsigtig selvbetjening
Fordi Model Test Bench er open source kan udviklere teste deres egne anlægsmodeller, justere hvis noget ikke lever op til kravene og først indsende data til godkendelse, når alt påviseligt fungerer. Det giver en gennemsigtig selvbetjeningsproces, der fremskynder processen for alle parter.
 
”Vi er godt klar over, at der lige nu er andre hindringer i tilslutningsprocessen end lige den her del. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi stadig har fokus på den proces, virksomhederne møder, efter at kapacitet er tildelt.  Vi vil gerne skabe så gode vilkår som muligt, og det håber vi, at testplatformen bidrager til,” siger Christian Frank Flytkjær.

Energinet forventer at fortsætte den løbende udvikling af Model Test Bench i dialog med branchen. Erfaringer fra konkrete sager og feedback fra brugerne vil også fremadrettet blive brugt til at forbedre testmiljøet og sikre, at det afspejler udviklingen i energisystemet.

FAKTA: Sådan tester Energinet nye anlæg digitalt
Energinet tester modellerne mod en lang række scenarier, blandt andet ændringer i spænding og frekvens samt forskellige former for driftsforstyrrelser. Testene tager udgangspunkt i de tekniske krav, som anlæggene skal leve op til, og som blandt andet følger af europæiske netregler.

Formålet er at sikre, at anlægget reagerer som forventet og kan fungere sikkert sammen med resten af elsystemet.

Når anlægget senere bliver bygget og sat i drift, sammenholdes målinger fra det virkelige anlæg med resultaterne fra modellen. Først når de to stemmer overens, kan anlægget opnå endelig godkendelse til normal drift.

Kontakter

Om Energinet

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Politisk tillægsaftale for brintrøret: Det betyder ændringerne for Energinets kapacitetssalg29.9.2026 14:10:43 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og partierne bag den politiske aftale om Danmarks kommende brintinfrastruktur – også kaldet 7-tallet – har besluttet at ændre en række centrale vilkår, som påvirker Energinets kapacitetssalg. Ændringerne imødekommer en række bekymringer fra brintproducenterne, og tillægsaftalen giver bl.a. bedre rammer for, at de kan modne deres projekter, reservere kapacitet og indgå støttekontrakter med EU og den tyske stat. Energinets arbejde med at realisere brintinfrastrukturen følger uændret den stramme tidsplan frem mod idriftsættelse sidst i 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye