Flere børn undervises uden for folkeskolen: Se tallet for din kommune

FOLKESKOLEN

I seks kommuner undervises mere end 40 procent af grundskoleeleverne nu uden for den almene folkeskole.

Det gælder Bornholm, Lolland, Kalundborg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Stevns.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på omkring 26 procent af eleverne, der undervises uden for den almene folkeskole.

Langt de fleste af de elever, der undervises uden for den almene folkeskole, går i private skoler, mens andre bliver undervist i specialklasser eller -skoler.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

”Det er slående, hvor store forskelle der er rundt om i kommunerne. Folkeskolen som lokalt samlingspunkt udfordres, hvis ikke forældre ser det som et attraktivt tilbud for deres børn. Der er derfor behov for at investere i den almene folkeskole i hele landet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tidligere AE-analyser viser, at det i høj grad er ressourcestærke forældre, der vælger private skoletilbud frem for folkeskolen.

”For nogle familier opleves kvaliteten af den lokale folkeskole ikke at være tilstrækkelig høj, og så begynder man som forældre måske at søge mod private skoletilbud,” siger Troels Lund Jensen.

Flere forældre vælger folkeskolen fra

Bevægelsen væk fra folkeskolen og til private skoletilbud sker de fleste steder, men med forskellig fart. Landkommunerne har set den klart største stigning.

En mindre del af de private skolers fremgang de seneste 15 år skyldes, at der er nedlagt folkeskoler rundt om i landet. Her kan fri- og privatskoler være med til at sikre et lokalt skoletilbud, men størstedelen af elevfremgangen på de private skoler er sket i områder, hvor der også er en folkeskole i nærheden.  

”Tendensen er klar. Flere og flere elever bliver undervist andre steder end i den almene folkeskole, der på samme tid er blevet mere udfordret. Det er en negativ spiral, som en kommende investering i folkeskolen forhåbentligt kan vende,” siger Troels Lund Jensen.

Investeringer i folkeskolen kan gøre en forskel

Med regeringsgrundlaget planlægger regeringen allerede fra næste skoleår at investere i de 100 skoler, hvor færrest elever består dansk og matematik. Samtidig vil regeringen styrke de små folkeskoler i landdistrikterne, der kan være truet af lukninger.

”De små folkeskoler i landdistrikterne løfter en vigtig uddannelsespolitisk opgave. Her er der flere elever fra hjem med lave indkomster og kortere uddannelser, og skolen er ofte et lokalt samlingspunkt. Efter hver femte skolenedlæggelse opstår der en friskole. At styrke de små folkeskoler kan dermed både styrke folkeskolen for nogle af de børn, hvor den er allervigtigst, og styrke folkeskolens forankring,” siger Troels Lund Jensen.

”En omfattende investering i folkeskolerne rundt om i landet kan være med til at løfte det faglige niveau og måske være med til at flere forældre, vælger folkeskolen til,” siger Troels Lund Jensen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• På landsplan undervises hver fjerde elev (26 procent) uden for den almene folkeskole.

• Det dækker over store kommunale forskelle. I 19 kommuner undervises mere end hver tredje elev uden for den almene folkeskole. I 6 kommuner er det mere end fire ud af ti elever.

• Fra 2011 til 2025 er andelen af elever uden for folkeskolens almenklasser steget i næsten alle kommuner. 20 kommuner har oplevet en stigning på mere end 10 procentpoint, mens kun 6 kommuner har fået en større andel elever i folkeskolens almenklasser.
• Analysen opgør også udviklingen bredere på landsdelsniveau. Den største stigning fra 2011 til 2025 er sket i landsdelene Bornholm, Syd- og Vestsjælland og Nordsjælland, mens andelen er på omtrent samme – relativt høje - niveau i Byen København i både 2011 og 2025.    

Se tallet for din kommune: Så stor en del af eleverne undervises uden for den almene folkeskole

Tabellen viser andelen af elever, der i skoleåret 2025/2026 blev undervist uden for den almene folkeskole fordelt efter bopælskommune, samt udviklingen i forhold til skoleåret 2011/12.

	Elever, der undervises uden for den almene folkeskole	Udvikling seneste 15 år
Albertslund	25,1 pct.	+5,6 procentpoint
Allerød	20,5 pct.	+10,3 procentpoint
Assens	27,8 pct.	+3,7 procentpoint
Ballerup	19,8 pct.	+6,8 procentpoint
Billund	29,3 pct.	+19,3 procentpoint
Bornholm	45,1 pct.	+16,8 procentpoint
Brøndby	26,6 pct.	+2,7 procentpoint
Brønderslev	18,6 pct.	+7,4 procentpoint
Dragør	5,9 pct.	+0,3 procentpoint
Egedal	19,3 pct.	+7,1 procentpoint
Esbjerg	19,1 pct.	+6,1 procentpoint
Favrskov	17,2 pct.	+5,8 procentpoint
Faxe	32,1 pct.	+12,3 procentpoint
Fredensborg	26,1 pct.	+2,4 procentpoint
Fredericia	27,9 pct.	+11,3 procentpoint
Frederiksberg	27,1 pct.	+0,7 procentpoint
Frederikshavn	27,1 pct.	+8,7 procentpoint
Frederikssund	33,6 pct.	+11,7 procentpoint
Furesø	22,5 pct.	+2,3 procentpoint
Faaborg-Midtfyn	41,5 pct.	+5,1 procentpoint
Gentofte	31,3 pct.	+5,7 procentpoint
Gladsaxe	30,8 pct.	+5,8 procentpoint
Glostrup	17,6 pct.	+3,2 procentpoint
Greve	20,8 pct.	+5,0 procentpoint
Gribskov	37,1 pct.	+4,6 procentpoint
Guldborgsund	29,1 pct.	+10,2 procentpoint
Haderslev	35,7 pct.	+11,0 procentpoint
Halsnæs	33,9 pct.	+19,6 procentpoint
Hedensted	19,2 pct.	+3,0 procentpoint
Helsingør	25,1 pct.	+5,3 procentpoint
Herlev	28,3 pct.	+5,7 procentpoint
Herning	23,2 pct.	+4,9 procentpoint
Hillerød	30,1 pct.	+7,8 procentpoint
Hjørring	27,2 pct.	+7,6 procentpoint
Holbæk	39,1 pct.	+10,1 procentpoint
Holstebro	29,4 pct.	+10,2 procentpoint
Horsens	19,3 pct.	+1,0 procentpoint
Hvidovre	19,5 pct.	+6,4 procentpoint
Høje-Taastrup	30,2 pct.	+6,8 procentpoint
Hørsholm	33,8 pct.	+9,7 procentpoint
Ikast-Brande	17,8 pct.	+0,8 procentpoint
Ishøj	26,3 pct.	+1,9 procentpoint
Jammerbugt	18,4 pct.	+2,3 procentpoint
Kalundborg	41,9 pct.	+11,6 procentpoint
Kerteminde	24,8 pct.	+7,6 procentpoint
Kolding	21,9 pct.	-0,6 procentpoint
København	29,7 pct.	-0,9 procentpoint
Køge	23,7 pct.	+6,0 procentpoint
Langeland	20,1 pct.	-5,6 procentpoint
Lejre	22,3 pct.	+4,1 procentpoint
Lemvig	22,6 pct.	-1,4 procentpoint
Lolland	44,8 pct.	+14,7 procentpoint
Lyngby-Taarbæk	19,7 pct.	+3,7 procentpoint
Mariagerfjord	24,7 pct.	+7,1 procentpoint
Middelfart	28,1 pct.	+3,9 procentpoint
Morsø	34,4 pct.	+6,7 procentpoint
Norddjurs	26,9 pct.	+7,8 procentpoint
Nordfyns	16,9 pct.	-0,9 procentpoint
Nyborg	40,4 pct.	+3,7 procentpoint
Næstved	25,1 pct.	+6,3 procentpoint
Odder	33,6 pct.	+2,9 procentpoint
Odense	27,5 pct.	+5,0 procentpoint
Odsherred	35,7 pct.	+8,2 procentpoint
Randers	31,5 pct.	+9,5 procentpoint
Rebild	18,1 pct.	+5,8 procentpoint
Ringkøbing-Skjern	29,8 pct.	+5,8 procentpoint
Ringsted	35,8 pct.	+12,8 procentpoint
Roskilde	22,4 pct.	+6,1 procentpoint
Rudersdal	21,2 pct.	+7,4 procentpoint
Rødovre	20,4 pct.	+3,7 procentpoint
Silkeborg	20,7 pct.	+5,0 procentpoint
Skanderborg	19,0 pct.	+3,8 procentpoint
Skive	15,1 pct.	+4,4 procentpoint
Slagelse	33,4 pct.	+9,2 procentpoint
Solrød	22,3 pct.	+3,9 procentpoint
Sorø	32,8 pct.	+11,2 procentpoint
Stevns	40,3 pct.	+18,2 procentpoint
Struer	20,5 pct.	+4,5 procentpoint
Svendborg	29,5 pct.	-7,3 procentpoint
Syddjurs	25,9 pct.	+2,9 procentpoint
Sønderborg	31,8 pct.	+11,0 procentpoint
Thisted	27,1 pct.	+11,4 procentpoint
Tønder	37,7 pct.	+10,3 procentpoint
Tårnby	17,7 pct.	+5,5 procentpoint
Vallensbæk	17,6 pct.	+7,6 procentpoint
Varde	18,2 pct.	+4,3 procentpoint
Vejen	18,4 pct.	+4,6 procentpoint
Vejle	27,2 pct.	+6,0 procentpoint
Vesthimmerlands	24,5 pct.	+5,0 procentpoint
Viborg	23,7 pct.	+6,8 procentpoint
Vordingborg	35,7 pct.	+14,7 procentpoint
Aabenraa	27,6 pct.	+6,2 procentpoint
Aalborg	20,4 pct.	+3,8 procentpoint
Aarhus	21,2 pct.	+3,7 procentpoint

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre                             Anmærkning.: Elevstatus er opgjort pr. september 2011 og 2025, og bopæl er opgjort pr. 31. december 2011 og 2025.

Læs analysen her