TUI lancerer to ugentlige flyruter mellem Billund og Bruxelles
2.10.2026 08:19:10 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Nu bliver det væsentligt nemmere for jyske rejsende at komme direkte til EU’s hjerte.

TUI Airline har annonceret sit sommerkatalog for 2027, og det inkluderer gode nyheder for Jylland. Fra sommeren 2027 forbindes Billund nemlig med to direkte afgange til EU’s hjemby i Bruxelles, så rejsende fra Jylland ikke længere skal gennem København eller Tyskland for at komme til den belgiske hovedstad.
”Det vrimler ikke med direkte afgange fra Jylland til Bruxelles, så vi håber, at vores nye afgange bliver taget godt imod. Det er både attraktivt for feriegæster, men i høj grad også for forretningsrejsende, at kunne komme nemt og hurtigt fra Jylland til Bruxelles. Samtidig bliver det også nemmere for belgiske gæster at komme til Billund,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Der er tale om to ugentlige afgange. En om onsdagen og en om søndagen. Første flyvning forventes i slutningen af marts.
Glæde i Billund Lufthavn
Hos Billund Lufthavn er de glade for TUI’s nye afgange.
”Vi er så glade og stolte over, at TUI Airline fra sommeren 2027 åbner en direkte rute til Bruxelles. Det er første gang, TUI Airline kommer til Billund med rutefly, og mange passagerer vil få glæde af, at det nu bliver lettere at rejse mellem Billund og Bruxelles. Belgien er et marked med stort potentiale, og vi oplever allerede vækst i antallet af belgiere, der besøger vores område. Derfor vil den nye rute også være til stor gavn for de omkringliggende attraktioner, spisesteder og hoteller,” fortæller Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, kommunikation og marketing i Billund Lufthavn.
Omfattende flyprogram
Det er første gang, TUI Airline har planlagt et program, som inkluderer ruteflysafgange og ikke udelukkende charterafgange. Den nye tilgang er en del af TUI Airlines fokus på at kommercialisere flyselskabet, så det ikke blot møder efterspørgslen fra TUI’s rejsearrangører, men også fra eksterne partnere og passagerer, som køber enkeltbilletter.
TUI Airlines sommerkatalog for 2027 tæller i alt 17 millioner pladser og 84.000 flyvninger, hvilket er en vækst på 4,6 procent sammenlignet med sidste år. Kataloget tæller 11 nye destinationer, hvoraf Billund altså er en af dem, som inkluderes i TUI Airlines netværk.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen REJS og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI reducerer forbrug af engangsplast med yderligere 13 procent29.9.2026 11:55:33 CEST | Pressemeddelelse
TUI Group fortsætter med at reducere engangsplast på tværs af sin hotelportefølje.
Danskere booker flere rejser til Prag, Krakow og Gdansk28.9.2026 09:20:13 CEST | Pressemeddelelse
Tre østeuropæiske byer med middelalderlig charme og lave priser trækker flere danske rejsende til sig i efteråret.
TUI Musement kårer Europas 30 mest populære slotte og paladser i 202617.9.2026 11:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske slotte og paladser fra Tjekkiet, Storbritannien, Østrig, Frankrig, Polen, Spanien, Tyskland og Rumænien dominerer top 10.
Populær hotelkæde åbner første hotel i Thailand14.9.2026 11:52:43 CEST | Pressemeddelelse
RIU Hotels & Resorts debuterer i Phuket efter mange års ønsker fra nordiske gæster.
Goa vender tilbage i TUI's rejseprogram31.8.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Til vinteren 2026/27 kan danskerne igen booke ferie til den indiske solferiedestination hos TUI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
