Spies

Spies introducerer ny børnemenuboks ombord på alle Sunclass-fly

2.10.2026 05:43:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Del

Når tusindvis af danske børnefamilier i næste uge sætter kurs mod syd i efterårsferien, bliver flymaden for de yngste gæster lidt mere farverig. Den nye børnemenuboks er netop blevet lanceret på alle flyvninger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland og har allerede løftet gæstetilfredsheden. Nu forventer selskabet, at salget af børnemenuer vil stige med 10 procent.

Alle flyvninger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland har nu fået den nye børnemenuboks ombord.
Alle flyvninger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland har nu fået den nye børnemenuboks ombord.

Brun og ganske anonym. Sådan så børnemenuboksen ombord på Sunclass Airlines ud indtil for nylig. Nu er den blevet skiftet ud med en farverig version dekoreret med de kendte maskotter fra Spies’ børneunivers, Lollo & Bernie.
Når maden er spist, kan boksen foldes ud og bruges til underholdning. På indersiden gemmer der sig blandt andet en labyrint og andre små aktiviteter, og som noget nyt følger der også fire farveblyanter med. Selve børnemenuen består af enten spaghetti med kødsovs eller kødboller med kartoffelmos.

Løfter salget med 10 procent
Lanceringen kommer lige op til en af årets helt store rejseuger for børnefamilier, hvor tusindvis af danskere i uge 42 sætter kurs mod varmere himmelstrøg.

– For børn starter ferien jo ikke først, når de hopper i poolen. Den starter allerede, når de sætter sig i flyet. Derfor vil vi gerne gøre selve rejsen lidt sjovere og skabe nogle små ferieøjeblikke undervejs. Og hvis en madboks samtidig kan give lidt ekstra underholdning og måske nogle minutters ro til mor og far, så er det jo heller ikke helt skidt, siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef hos Spies.

Den nye boks har allerede haft positiv effekt på gæstetilfredsheden, og Sunclass Airlines forventer, at den vil bidrage til en stigning i salget af børnemenuer på omkring 10 procent i løbet af det kommende år.

Ny børnemenuboks rulles ud i hele Norden
Spies og Sunclass Airlines er en del af den nordiske rejsekoncern NLTG (Nordic Leisure Travel Group), som også omfatter rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige samt Tjäreborg i Finland.

Dermed er børnemenuen en nyhed for alle de finske, norske og svenske chartergæster, som også flyver med Sunclass Airlines.

70 år med charterrejser: Flymaden har udviklet sig markant
Den nye børneboks er et lille eksempel på, hvor meget charterrejsen har udviklet sig gennem de seneste 70 år. Da Spies for 70 år siden begyndte at sende danskere på charterferie, var flyserveringen langt mere enkel, og alle gæster fik stort set det samme måltid.

I dag er flymaden blevet langt mere individualiseret med forskellige specialmenuer og produkter målrettet forskellige typer gæster – helt ned til de yngste passagerer.

Lollo & Bernie betyder noget for familierne
At netop Lollo & Bernie pryder boksen, er ikke tilfældigt. I en undersøgelse blandt medlemmer af Spies’ rejsepanel, som har boet på de børnevenlige koncepthoteller Sunwing Family Resorts eller Ocean Beach Club, svarer næsten to ud af tre familier, at Lollo & Bernies tilstedeværelse er meget vigtig eller helt afgørende for deres valg af hotel. Med den nye boks bliver universet dermed forlænget fra hotellet og helt ind i flykabinen.

Den nye børnemenuboks er taget i brug på alle Sunclass Airlines’ flyvninger.

Den nye børnemenuboks skal gøre flyrejsen lidt sjovere for de yngste gæster.

Kontakter

Billeder

Lollo & Bernie spiller en vigtig rolle for mange børnefamilier. Næsten to ud af tre familier vurderer, at maskotternes tilstedeværelse er meget vigtig eller helt afgørende for deres valg af hotel.
Lollo & Bernie spiller en vigtig rolle for mange børnefamilier. Næsten to ud af tre familier vurderer, at maskotternes tilstedeværelse er meget vigtig eller helt afgørende for deres valg af hotel.
Download
Den nye børnemenuboks bringer Lollo & Bernie-universet fra hotellet og helt ind i flykabinen.
Den nye børnemenuboks bringer Lollo & Bernie-universet fra hotellet og helt ind i flykabinen.
Download
De første tilbagemeldinger er positive, og den nye børnemenuboks har allerede øget gæstetilfredsheden.
De første tilbagemeldinger er positive, og den nye børnemenuboks har allerede øget gæstetilfredsheden.
Download
Her bliver den nye børnemenuboks serveret af selveste Lollo. Det hører dog til sjældenhederne, at maskotten står for serveringen ombord.
Her bliver den nye børnemenuboks serveret af selveste Lollo. Det hører dog til sjældenhederne, at maskotten står for serveringen ombord.
Download

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Danskerne booker efterårsferie i stor stil: Spies forventer rekordmange chartergæster og øger kapaciteten31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Bookingtallene for efterårsferien peger på endnu et rekordår hos Spies. Danmarks største rejsebureau skruer derfor yderligere op for uge 42 og sender på bare fem dage 49 charterfly afsted fra Danmark med kurs mod sydens sol. Flykapaciteten på charterrejser er dermed øget med 20 procent i forhold til sidste år, og allerede nu er seks ud af 10 rejser solgt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye