Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles
1.10.2026 10:21:07 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.

I dag er akutplanen til elnettet blevet vedtaget i Folketinget. Det er lige i tide til, at planen kan træde i kraft i oktober, hvor Energinets tilslutningspause stopper. Aftalen om prioriteringer til elnettet giver bedre mulighed for at elektrificere fjernvarmen end tidligere først-til-mølle-princip, mener Dansk Fjernvarme.
- Vi glæder os meget over, at nye elbaserede anlæg i fjernvarmesektoren er prioriteret i kategori 1 og 2. Det understøtter det arbejde, vores medlemmer allerede er godt i gang med, nemlig at elektrificere deres varmeproduktion i stor stil, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Der er dog usikkerhed i selve udmøntningen af loven, som skal falde på plads meget hurtigt, hvis Energinet og netvirksomhederne skal kunne administrere efter de nye regler allerede den 12. oktober, mener Dansk Fjernvarme.
Det gælder især spørgsmålet om, hvordan store elkedler bliver håndteret i de administrative prioriteringer, der har optaget Dansk Fjernvarme under behandlingen af de bekendtgørelser, der udspringer af lovforslaget og som er en del af akutplanen.
- Det er vigtigt, at elkedler anerkendes som en naturlig del af elektrificeret varmeproduktion og fjernvarme, og ikke fejlagtigt sidestilles med batterier og andet energilagring, siger Kim Mortensen.
Direktøren glæder sig også over, at der nu er kommet en politisk løsning, så der kan kobles anlæg på elnettet igen. Og han hæfter sig ved at anlæg under 3 MW bliver prioriteret i kategori 1. Det vil især gavne fjernvarmens store varmepumper, der kan omsætte 1 MW el til 3 MW varme.
- Det er glimrende og effektivt arbejde af vores politikere på en akut situation. Og rigtigt mange fjernvarmeselskaber vil kunne fortsætte med at opstille effektive varmepumper. På trods af det begrænsede elnet, har fjernvarmen nu noget at arbejde ud fra, så elektrificeringen kan fortsætte, siger Kim Mortensen.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresseansvarlig
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum