Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen
5.10.2026 08:00:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet

I juni startede Rune Bundgaard som senioringeniør i Sweco, og nu spiller han en central rolle i, at Sweco vinder en afgørende aftale i Aarhus’ omstilling af fjernvarmenettet.
Sweco skal lede kommissioneringen af den første af tre store luft-til-vand-varmepumper, som forsyningsselskabet Kredsløb planlægger at etablere i Aarhus.
Dermed skal Sweco bidrage til, at varmeanlægget på 40 MW fungerer som planlagt, når det skal overgå fra projekt til drift, og her er Rune Bundgaard sat i spidsen som såkaldt commissioning manager.
”Det er et utroligt spændende og omfattende projekt. Jeg motiveres af store, komplekse projekter, hvor udfordringerne ikke kun er tekniske, men også handler om at koordinere mange grænseflader og håndtere forskellige interesser blandt projektets parter. Det stiller store krav til både faglighed, overblik og samarbejde. Derfor er det afgørende for mig at have et stærkt bagland, og jeg oplever et rigtig godt samarbejde med både mine kolleger og resten af organisationen i Sweco,” siger Rune Bundgaard.
Anlægget skal ligge ved den vestlige Aarhus-forstad Harlev, og det er essentielt i den omstilling, som Kredsløb kalder for Fremtidens Fjernvarme.
Ørsteds aftale om at levere fjernvarme til Aarhus fra Studstrupværket udløber ved udgangen af 2030, hvorfra byen bl.a. skal trække på det nye netværk af varmepumpeanlæg.
”Vi er glade for at byde Rune velkommen på holdet, og for at Kredsløb ser værdien i at få en dygtig commissioning manager til at lede idriftsættelsen af deres første store varmepumpe. Projektet i Harlev er vigtigt, for det er første skridt i indsatsen for at sikre varmeforsyningen til borgerne i Aarhus efter 2030. Det er en opgave, hvor Runes erfaring med både kraftværker, termisk varmeproduktion og kommissionering kommer i spil,” siger Jannik Kappel, teamchef for energisystemer i Sweco.
Global erfaring
Rune Bundgaard har mere end 12 års erfaring med kommissionering, installation, drift og teknisk projektledelse på komplekse energi-, biomasse-, fjernvarme- og waste-to-energy-anlæg.
Karrieren har bragt ham rundt i hele verden, hvor han bl.a. har haft ansvaret for at drive store energiprojekter i Sydamerika, Afrika, Mellemøsten og Grønland.
I fem år var han ansat hos Rambøll, og inden skiftet til Sweco var Rune Bundgaard hos Vestforbrænding, Danmarks største kommunalt ejede affalds- og energiselskab.
”Jeg har prøvet meget forskelligt i min karriere, som jeg kan bringe med mig til opgaverne i Sweco. Det er især muligheden for at bidrage til komplekse og samfundsvigtige projekter, der gør Sweco til et meget spændende sted for mig,” siger Rune Bundgaard.
Sweco har erfaring fra en række kommissioneringsopgaver på varmepumper, fjernvarme, kraftværker og komplekse procesanlæg.
Sweco har bl.a. været involveret i en varmepumpe med en effekt på op til 50 MW. Det er forsyningsselskabet Hofors projekt, som skal være med til at erstatte Svanemølleværket i Københavns Nordhavn.
Varme fra naturen
Byggeriet på projektet i Harlev forventes at starte i sommeren 2027. Derfra vil det tage cirka to år at bygge anlægget.
Luft-til-vand-varmepumper udnytter energien i luften og omdanner den til fjernvarme, som kan leveres til byens borgere.
”For Sweco er det motiverende at bidrage med de kompetencer, der skal til for at få de nye energianlæg sikkert i drift. Aktiviteten på området vokser de kommende år, så vi er på udkig efter flere kolleger som Rune,” siger Jannik Kappel.
Fakta:
- Sweco skal lede kommissionering af en nyt luft-til-vand-varmepumpe i Harlev vest for Aarhus.
- Varmepumpen på 40 MW er det første af tre projekter, som skal være med til at erstatte forsyningsselskabet Kredsløbs aftale med Ørsted om levering af fjernvarme, når den udløber ved udgangen af 2030.
- Varmepumpen i Harlev kan levere varme svarende til 10.000 husstandes årlige forbrug.
- Byggeriet på projektet i Harlev forventes at starte i sommeren 2027. Derfra vil det tage cirka to år at bygge anlægget.
Nøgleord
Kontakter
Mathias RoseKommunikationspartner
Tlf:+4527821489mathias.rose@sweco.dkBilleder
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 20.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.
Sweco og teglbranchen undersøger off-site biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel25.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, tværfagligt pilotprojekt skal kortlægge konkrete produkters påvirkning af biodiversitet og udpege potentialer for reduceret pres og positivt naturbidrag. Projektet indgår i innovationsprojektet Det Planetære Projekt og sker i samarbejde mellem Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

