Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere

Aalborg Universitet (AAU) indfører systematisk kompetenceudvikling for universitetets undervisere med fokus på AI i undervisningen. Alle professorer og lektorer bliver omfattet af et løbende kompetenceudviklingshjul, der indebærer 30 timers universitetspædagogisk kompetenceudvikling over tre år. Direktionen på Aalborg Universitet har bevilget godt 8,4 mio. kr. i nye midler frem til 2029 til at løfte opgaven. Derefter afsætter AAU en årlig ekstrabevilling til løbende kompetenceløft på 3,7 mio. kroner.

”AI ændrer betingelserne for læring. Vi lægger vægt på kvalitet i undervisningen og vil ruste vores studerende til en nutid og fremtid med AI. Derfor har vi nu lagt en systematisk plan for livslang læring for alle undervisere,” siger prorektor for uddannelse Anne Marie Kanstrup.

Ledelsen har et ansvar
Anne Marie Kanstrup forklarer, at universitetet har dygtige forskere, som hele tiden udvikler deres kompetencer og er engagerede i den udvikling, som AI har for deres fag. Men hun tilføjer samtidig, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at der er behov for et ledelsesmæssigt fokus på løbende kompetenceudvikling og fælles læring i hele organisationen.

”Siden 2024 har vi løbende investeret i nye AI-teknologier. Samtidig har vi lavet omfattende undersøgelser af brugen af AI på universitetet. Og vi ved, at der er gråzoner, som gør, at en del af vores undervisere og studerende kan være usikre på, hvordan de skal forholde sig til og bruge AI i undervisningen. Det tager vi nu hånd om ved at udvide vores organisatoriske læringskapacitet med en fokuseret og systematisk kompetenceudvikling for alle,” siger Anne Marie Kanstrup. 

Investeringen omfatter mere end 1000 forskere
Fra 2027 styrker universitetet indsatsen med ansættelsen af flere pædagogiske konsulenter, der sammen med læringsforskere på AAU skal stå for udvikling og afholdelse af de mange nye aktiviteter med fokus på AI og problembaseret læring (PBL). Initiativet indfases trinvist: ambitionen er at gå fra at uddanne 40 procent af medarbejderne i 2027 til at omfatte samtlige lektorer og professorer i 2029.

Fra 2024 udvidede AAU AI-kapaciteten for både forskere og studerende i AI-laboratorier og ved løbende at indføre ny teknologi. Samtidig blev alle studieordninger og eksamensformer gennemgået, for at sikre at de imødegik de udfordringer som nye AI-teknologier stillede. I 2025 gennemførte universitetet en stor undersøgelse, der viste, at generativ AI er blevet en naturlig del af studie- og forskningslivet: 80 procent af de studerende vurderede, at teknologien kan fremme deres læring. Samtidig gav både studerende og undervisere udtryk for, at de var usikre på spillereglerne, og flere studerende frygtede at blive anklaget for eksamenssnyd.

”Udviklingen går stærkt. Vi skal hele tiden udvikle os i forhold til at integrere AI i uddannelsen.  Nu investerer vi i kompetenceudvikling for at vores undervisere bliver klædt endnu bedre på til at inddrage AI i vores problembaserede læringsmodel,” siger Anne Marie Kanstrup.

Ud over AI og PBL peger universitetet på, at den systematiske investering i pædagogisk kompetenceudvikling også skal være med til at løfte den generelle undervisningskvalitet og styrke anerkendelsen af forskernes undervisningskompetencer.