Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden

1.10.2026 06:02:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.  

Årets vaccinationssæson starter igen i år op 1. oktober.
Årets vaccinationssæson starter igen i år op 1. oktober.

Vi går en sæson i møde, hvor smitten med influenza og covid-19 forventes at stige. Langt de fleste får et mildt forløb, men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb, og derfor tilbydes udvalgte grupper igen i år vaccination mod influenza og covid-19. 

”Vi er klar til at tage hul på en ny vaccinationssæson i Region Hovedstaden, hvor vi igen tilbyder vores ældre og mest sårbare borgere vaccination mod både influenza og covid-19. Det er efterhånden blevet en fast del af efteråret, at vores hospitaler indretter dedikerede områder til vaccination, og vores medarbejdere ser frem til fra d. 1. oktober at tage imod borgerne og hjælpe til, at det bliver en god og tryg oplevelse,” fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S). 

Vaccinationsindsatsen løber fra den 1. oktober til og med den 20. december 2026. Landets ældre borgere har de sidste tre uger modtaget invitationer med tilbud om gratis vaccination, og nu slår vaccinationsstederne endelig dørene op til de første borgere, som har takket ja til tilbuddet om vaccination.  

Borgere under 65 år i særlig risiko har fra d. 29. september kunne bestille tid til vaccination på vacciner.dk ved at udfylde en tro- og loveerklæring. Det samme kan gravide og førtidspensionister for at tage imod tilbuddet om gratis influenzavaccination. 

Mange borgere har allerede bestilt tid til vaccination på vacciner.dk, men der er stadig mange ledige tider i både de kommende uger og hele sæsonen, så alle i målgruppen kan blive vaccineret. Der er god mulighed for regionens borgere at finde et vaccinationssted, hvor åbningstid og placering passer til ens behov og hverdag.    

Region Hovedstaden tilbyder vaccination på ni af regionens egne matrikler, mens Danske Lægers Vaccinations Service med knap 70 forskellige vaccinationssteder i løbet af sæsonen er med til at sikre et nært og let tilgængeligt tilbud for regionens borgere.  

På vacciner.dk  kan du se et kort over, hvor du som borger kan blive vaccineret 

Region Hovedstaden samarbejder med kommunerne om et udkørende vaccinationstilbud til borgere, som skal vaccineres i eget hjem, på plejebolig eller sociale botilbud. Derudover varetager regionen også opgaven med vaccination af sårbare borgere på herberger og misbrugscentre. 

Som borger i målgruppen kan du bestille tid til vaccination på vacciner.dk​.

Læs mere om vaccinationsindsatsen og de udvalgte målgrupper og få svar på en række generelle spørgsmål​ på regionens hjemmeside. 

Billeder

Årets vaccinationssæson starter igen i år op 1. oktober.
Årets vaccinationssæson starter igen i år op 1. oktober.
Download

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye