Organdonation efter cirkulatorisk død har givet flere donorer

Gennem de sidste 10-15 år har der hvert år været 400-500 patienter på venteliste til et nyt organ, hvoraf langt de fleste har ventet på en nyre. Derfor er der de senere år sat en række initiativer i gang, der kan øge antallet af organer til donation – ét af dem er at indføre muligheden for at donere efter cirkulatorisk død, hvilket vil sige, når hjertet ikke slår og vejrtrækningen er stoppet.

”Indførelsen af donation efter cirkulatorisk død har gjort en stor forskel, fordi flere alvorligt syge mennesker får mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Det er en positiv udvikling og samtidig en anledning til at minde om, hvor vigtigt det er, at vi hver især tager stilling til organdonation,” siger overlæge Camilla Krogh.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2023 anbefalinger om donation efter cirkulatorisk død. Anbefalingerne er i dag implementeret på de fire universitetshospitaler i København, Århus, Aalborg og Odense, og det betyder, at organdonation kan komme på tale i flere situationer end tidligere. 

De første 100 danske donorer har tilsammen givet 210 organer videre til patienter, der stod på venteliste til et nyt organ. Det er organer, som ikke ville være blevet doneret før indførelsen af donation efter cirkulatorisk død, og det bidrager særligt til at øge antallet af nyretransplantationer (187). 

De nationale anbefalinger bygger på internationale erfaringer og en bred politisk aftale fra 2019. Den faglige udvikling betød, at der var nye muligheder for at bevare organerne, inden de blev transplanteret. Derfor var donation efter cirkulatorisk død nu en reel mulighed. Grunden til, at man ikke tidligere har anvendt det cirkulatoriske dødskriterium, var, at organerne tog for meget skade af mangel på ilt. 

Indtil anbefalingerne udkom, var det derfor kun personer, som var konstateret hjernedøde, der kunne blive organdonorer i Danmark. 

Om organdonation efter cirkulatorisk død
I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Udover hjernedødskriteriet, hvor al hjerneaktivitet er ophørt, er der det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er dét kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som også kaldes cirkulatorisk død.