Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus
1.10.2026 12:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.

Østjyske Motorvej omkring Aarhus er blevet udbygget med et ekstra spor i hver retning for at forbedre fremkommeligheden på en strækning med stigende trafik.
Den stigende trafik betyder samtidig, at flere boliger langs motorvejen bliver påvirket af trafikstøj.
Derfor opsætter Vejdirektoratet som en del af udbygningen støjafskærmning langs seks boligområder mellem Aarhus S og Aarhus N.
Der er allerede blevet etableret en støjskærm ved Søften samt en støjvold ved Geding, og ved Hørning står knap fire kilometer kombineret støjskærm og støjvold klar senere i efteråret.
Nu er turen kommet til de mest støjbelastede boliger i områderne Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby, hvor Vejdirektoratet etablerer tre nye støjskærme.
Tre nye støjskærme på vej
Ved Lyngby sætter Vejdirektoratet en 280 meter lang støjskærm op i forlængelse af en eksisterende støjvold. Arbejdet med støjskærmen er i fuld gang, og den forventes færdig i november 2026.
Ved Mundelstrup og Fårup etableres der i alt 1.280 meter støjskærm adskilt af en eksisterende støjvold. Arbejdet er så småt gået i gang, og Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen ved Mundelstrup er færdig i november 2026, mens skærmen ved Fårup står klar i januar 2027.
Ved Ormslev Stationsby og Skibby bliver den nye støjskærm 1.590 meter lang, og den bliver etableret fra oktober 2026 til marts 2027.

Støjskærmene bliver markante elementer langs motorvejen, og derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med et arkitektfirma fokus på deres visuelle udtryk. Skærmene bliver beklædt med trælameller, der bryder de store flader op og giver skærmene et mere varieret udtryk langs motorvejen.
Skal dæmpe den øgede trafikstøj
Støjskærmene skal dæmpe trafikstøjen for de boliger, de er etableret for, men de fjerner den ikke. Effekten vil variere fra bolig til bolig og afhænger af, hvor tæt man bor på skærmen.
Samtidig vil støjniveauet omkring motorvejen blive påvirket af, at hastigheden sættes op igen efter flere år med 80 km/t, og at trafikken forventes at stige i de kommende år.
Projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen forklarer, at støjskærmene bliver etableret for at dæmpe den støjbelastning fra motorvejen, der følger med udbygningen og den stigende trafik.
"Støjskærmene skal ikke sammenlignes med anlægsperioden, hvor hastigheden i lange perioder har været 80 km/t. De er dimensioneret til den forventede fremtidige situation med 110-130 km/t og mere trafik. Skærmene betyder, at støjbelastningen bliver lavere, end den ellers ville have været uden støjafskærmningen, men de vil ikke fjerne støjen helt,” siger Robin Højen Madsen.
Trafikale konsekvenser
Arbejdet med støjskærmene foregår primært fra nødsporet langs motorvejen. Det betyder, at trafikanterne i de perioder, hvor støjskærmene etableres, skal køre i smalle spor og med nedsat hastighed på 80 km/t forbi arbejdsområderne.
Her skal trafikanter forvente en forlænget rejsetid i myldretiden.
Her bliver der opsat støjafskærmning langs E45 ved Aarhus
|
Område |
Type |
Størrelse |
Forventet færdig |
|
Hørning |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 3.900 m |
oktober 2026 |
|
Ormslev Stationsby /Skibby |
Støjskærm |
Længde: 1.590 m |
marts 2027 |
|
Lyngby |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 800 m |
november 2026 |
|
Mundelstrup /Fårup |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 1.480 m |
januar 2027 |
|
Geding |
Støjvold |
Længde: 700 m |
sommeren 2026 |
|
Søften |
Støjskærm |
Længde: 600 m |
sommeren 2026 |
Læs mere om udvidelsen af E45 mellem Aarhus S og Aarhus N her: E45 Aarhus S - Aarhus N | Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Trine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet har fundet rådgiver til anlæg af Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel8.10.2026 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt Rambøll som rådgiver på den kommende Midtjyske Motorvej vest om Viborg. Rådgivningsvirksomheden skal de kommende år være med til at detailprojektere den cirka 43 kilometer lange motorvej og følge projektet frem til, at det står færdigt i 2035.
Kryds i Randers spærres fire aftener og nætter7.10.2026 13:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. oktober til fredag den 23. oktober bliver krydset Mariagervej/Ringboulevarden i Randers spærret i aften- og nattetimerne. Spærringen gælder kl. 18.00-06.00, mens krydset er åbent i dagtimerne.
Tilkørsel 62 Kolding Ø er spærret i 20 dage7.10.2026 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 12. oktober til den 31. oktober vil tilkørslen til Sønderjyske Motorvej ved 62 Kolding Ø være spærret i sydgående retning mod Esbjerg og Flensborg. Trafikanter henvises til tilkørslen ved 63 Bramdrupdam.
Travle rejsedage venter i efterårsferien7.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere tager fredag og lørdag hul på efterårsferien med kurs mod sommerhus, familiebesøg og feriedestinationer. Det kan give tæt trafik og risiko for forlænget rejsetid på de store veje. På E45 skal trafikanter samtidig være opmærksomme på vejarbejdet på Vejlefjordbroen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



