Næstved Bibliotek og Borgerservice

1.000 års konspirationsteorier

1.10.2026 10:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Del

Dyk ned i sammensværgelser, hemmelige sekter og fake news når historiker, journalist og forfatter Ole Retsbo fortæller om konspirationsteorier gennem tiden. Det sker på Næstved Bibliotek torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00.

Billede af Ole Retsbo
Ole Retsbo er blandt andet kendt fra Danmarks Radio Privatfoto Ole Retsbo

Konspirationsteorier lever i bedste velgående på internettet og blandt alle samfundsgrupper, fra teenagere på Reddit til politiske magthavere i den offentlige debat. Det er dog langt fra et nyt fænomen.

Ole Retsbo vil fortælle os om 1.000 års konspirationsteorier om emner som frimurerne, Illuminati, mordet på præsident John F. Kennedy, 9/11 og QAnon, og mon ikke der også bliver plads til et dansk indslag?

Det bliver en aften fyldt med spændende historier, som rummer både drama, fascination og farverige (og farlige) personer, som Ole Retsbo selv har mødt i sin research til bogen “1000 års konspirationsteorier”.

Undervejs skal vi høre, hvad en konspirationsteori egentlig er, hvorfor folk tror på dem, og hvordan fremtiden ser ud, når AI og fake news bliver mere og mere almindeligt.

Om Ole Retsbo

Ole Retsbo er uddannet historiker og journalist. Han har lavet flere historiske dokumentarprogrammer for blandt andre Danmarks Radio.

Udover “1000 års konspirationsteorier” har han skrevet “Dagmars sidste rejse” (2006) om den danske prinsesse, der blev kejserinde af Rusland, “Danmark i den kolde krig - afgørende beslutninger” (2008) samt “Konspiration? Myter og facts om terrorangrebet d. 11. september 2001” (2011).

Foredraget kan høres torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00 i Salen på Næstved Bibliotek. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billede af Ole Retsbo
Ole Retsbo er blandt andet kendt fra Danmarks Radio
Privatfoto Ole Retsbo
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye