Lokal Grøn Trepart Randers Fjord holder fremdriften: 36 nye projektansøgninger sendt afsted
30.9.2026 10:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Kommunerne i Randers Fjord-oplandet holder snuden i det fælles spor og fortsætter arbejdet med projekter, som bidrager til et bedre vandmiljø, en mindre klimabelastning, mere natur og lavere regulering af landbruget.

Der er betydelig debat og usikkerhed omkring den kommende kvælstofregulering og Grøn Trepart, når det gælder arbejdet med at omstille landet i en mere grøn retning, hvor arealer på landet i den forbindelse skal omlægges i stor stil på få år. Samtidigt har det pressede miljø i fjord og hav akut brug for hjælp.
I Lokal Grøn Trepart Randers Fjord er der trods debatten på landsplan fortsat fremdrift i samarbejdet om at gøre en lokal forskel i kommunerne langs Gudenåen og de tilstødende vandløb. Med det fælles formål for øje, at naturen i Randers Fjord skal få det bedre:
- Det vigtigste lige nu er, at vi stadig sidder omkring det samme bord. Vi er ikke enige om alt, og den nye regulering giver anledning til reelle bekymringer. Men lokalt har vi valgt at holde fast i dialogen og i de projekter, der kan gøre en konkret forskel for Randers Fjord, klimaet og naturen. De mange nye ansøgninger viser, at arbejdet faktisk bevæger sig fremad, siger forperson Niels Christian Selchau-Mark.
36 nye mulige projekter på vej
Fremdriften hen over sommeren består af 36 nye ansøgninger om forundersøgelse indsendt af de 13 kommuner og de lokale enheder af Naturstyrelsen, som står for projekterne i ådalene i trepartens område.
Kommer der tilsagn til forundersøgelserne, ser vi ind i flere tusind hektar jord på lavbund, som i fremtiden både kan binde CO2, holde næringsstoffer tilbage fra å, fjord og hav samt give mere natur.
- I treparten er vi enormt fokuserede på at få indtegningerne i omlægningsplanen omsat til konkrete projekter, og i den forbindelse er den aktuelle uro en reel barriere, som skal forceres. Det er i alles interesse, at vi hurtigst muligt får skabt de miljø- og klimamæssige resultater for dermed at sikre, at landbruget får lettet på det varslede reguleringstryk. Derfor skal vi holde snuden i det fælles spor, siger næstforperson Kim Lykke Jensen.
Usikkerhed skal håndteres - og må ikke bremse fremdriften
Usikkerheden fylder dog meget for tiden i landbruget, fortæller Finn Bay-Smidt og Flemming Ejlersen, som repræsenterer landboforeningerne Midtjylland og Kronjylland og dermed tegner landbruget i Lokal Grøn Trepart Randers Fjord:
- Vi er ganske bekymrede for, at den store usikkerhed hos landbrugerne ændrer på deres motivation til at indgå i projekterne. At det ikke giver mening for dem at bidrage med deres jorder til de projekter, som netop skal være med til at reducere behovet for regulering på markfladen. Dén usikkerhed ønsker vi bliver håndteret hellere i dag end i morgen.
At der skal handles nu på usikkerhederne hos landbruget, er Danmarks Naturfredningsforenings repræsentanter i treparten, Hanne Wind-Larsen og Michael Dickenson, enige i:
- For os er det afgørende, at fremdriften fortsætter. Randers Fjord og vandmiljøet har brug for, at projekterne bliver til virkelighed, og vi ønsker både mere og bedre sammenhængende natur. Samtidig forstår vi den usikkerhed, som mange lodsejere oplever lige nu. Derfor er der brug for klare rammer, så vi kan fastholde tempoet og få de gode projekter gennemført.
Nøgleord
Kontakter
Niels Christian Selchau-MarkForperson, Lokal Grøn Trepart Randers Fjord
Tlf:40336601ncsm@favrskov.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Alle folkeskoleelever i Viborg Kommune får teateroplevelser30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teater skal ikke kun være for de børn, der selv finder vej til det. Derfor får alle elever i Viborg Kommunes folkeskoler over en treårig periode mulighed for at opleve professionelt teater som en del af skoledagen.
Unge prøver fremtiden af hos Vils Entreprenørforretning29.9.2026 10:35:45 CEST | Pressemeddelelse
25 elever fra Viborg Ungdomsskoles håndværkerlinje bytter fredag den 2. oktober klasseværelset ud med gravemaskiner, kloakrør, teknologi og brolægning hos Vils Entreprenørforretning i Viborg.
Årets Ildsjæle og Årets Lokalområde kåret på Landdistriktskonferencen 202624.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Engagement, fællesskab og lokal handlekraft var i fokus, da Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg og VibLand samlede borgere, foreninger og lokale aktører til årets Landdistriktskonference.
Viborg Kommune inviterer til nyt erhvervstopmøde - fokus på infrastruktur og arbejdskraft23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune fortsætter arbejdet for at blive en vinderkommune for erhvervslivet. Den 11. november samles virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune igen – denne gang hos Grundfos i Bjerringbro.
Tre mulige placeringer i spil til nyt botilbud18.9.2026 11:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har besluttet at arbejde videre med tre mulige placeringer for et nyt botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nu skal de tre placeringer undersøges nærmere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum