Folkeskolen er ikke gratis – og børn betaler prisen

Alle børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen. Det står i Grundloven. Men når virkeligheden rammer, er skolen forbundet med en lang række udgifter, som ikke alle familier har råd til at betale - fx til klassekasse, lejrskoler, skolefoto, dagsture, skoleudstyr og sociale arrangementer.

Det viser to nye undersøgelser, udført af Epinion og Maple. Undersøgelserne bringes i Egmont Indsigt, som udgives af Egmont, og som denne gang er lavet i samarbejde med Skole og Forældre, Red Barnet, Mødrehjælpen, Danske Skoleelever og Odense Kommune.

Blandt forældre under fattigdomsgrænsen svarer over halvdelen (54 pct.), at forældreudgifterne i forbindelse med deres børns skolegang udfordrer familiens økonomi. Og konsekvenserne er mærkbare: 22 pct. af forældre i fattigdom, der føler sig udfordret af udgifterne, siger, at barnet nogle gange ikke kan deltage i ture og aktiviteter i skoletiden. 30 pct. vurderer, at deres barn nogle gange ikke kan deltage i klassens aktiviteter efter skoletid. Og 27 pct. af dem oplever, at barnet føler sig udenfor fællesskabet i klassen.

Det viser Epinions undersøgelse blandt 1739 forældre til børn i folkeskolen, heraf 505 forældre, der lever under fattigdomsgrænsen. Undersøgelsen suppleres af en række kvalitative interviews med elever i 7.-9. klasse fra familier med en trængt økonomi samt forældre og lærere gennemført af Maple.

”Børnene fortæller om at sige nej til aktiviteter, føle sig uden for fællesskabet og om at finde strategier for ikke at belaste familiens økonomi. Det er ikke børnenes ansvar at løse dette problem – det er de voksnes, og derfor skal vi lytte til de børn, der bliver ramt af udgifterne i og omkring skolen. For de siger klart, at de vil være en del af fællesskabet", siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.

Hertil kommer, at mange familier oplever et pres for at bidrage til klassefællesskabet. 44 pct. af forældre i fattigdom oplever pres fra forældregruppen – og kun hver tredje oplever, at klassekassen kommunikeres som frivillig, selvom den ifølge reglerne skal være det.

Organisationer opfordrer til handling
Regeringen har i sit regeringsgrundlag slået fast, at den vil gøre op med, at særligt udsatte familier oplever krav om egenbetaling i folkeskolen. Det hilser flere af de organisationer, der har været med til at kvalificere de to undersøgelser, velkommen:  

”Ingen elev skal blive hjemme, når klassen tager på tur, fordi familien ikke har råd. Det går ud over fællesskabet og venskaberne. Vi skal tage ansvar for, at eleverne oplever en skole, hvor ens økonomiske baggrund ikke er en stopklods for at være med", siger Madicken Luther, formand for Danske Skoleelever.

”Alt for mange forældre oplever, at skolen er blevet for dyr. Det skal vi arbejde med på forskellige niveauer. Politikerne bør særligt rette blikket mod de stigende udgifter til SFO’en, som for mange familier nu må takke nej til, og børn derfor kommer til at stå udenfor fællesskabet. I Skole og Forældre har vi de sidste par år også arbejdet for en kulturændring, både når det gælder udgifter i skolen og uden for skolen. Og det vil vi selvfølgelig fortsætte med. For det fortjener børnene,” siger Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre. 

”Børns muligheder for at være en del af klassens fællesskab må ikke afhænge af forældrenes pengepung. Når udgifter i skolen betyder, at nogle børn står uden for fællesskabet, svigter vi et grundlæggende princip i folkeskolen: at alle børn skal kunne være med. For skolen skal mindske sociale skel, ikke fastholde dem, og derfor er der brug for politisk handling, så vi får gjort op med egenbetalingen i folkeskolen” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

”Det er helt nødvendigt, at regeringen kommer i gang med det opgør med egenbetalingen, som den har varslet – og det kan kun gå for langsomt. Alt for mange børn fra udsatte familier føler sig i forvejen udenfor fællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt. For det skal ikke kun være gratis at gå i folkeskole, det skal også være gratis at høre til,” siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

”I Odense har vi bedt skoler og dagtilbud tage aktivt stilling. Og vi har givet penge til lokale initiativer på byens folkeskoler, som eksempelvis er brugt på cykelbanker, gratis skolearrangementer og skoleudstyr, så manglende basisting ikke udelukker nogen. Vi kan ikke sidde og vente med hænderne i skødet, mens børn står uden for fællesskabet. De er jo fuldstændig uden skyld i deres situation”, siger Brian Dybro, rådmand for børn og unge i Odense Kommune

Fem anbefalinger til beslutningstagere, kommuner og skoler
På baggrund af børnenes og forældrenes vidnesbyrd i de to undersøgelser, opfordrer Skole og Forældre, Red Barnet, Mødrehjælpen, Danske Skoleelever, Odense Kommune og Egmonts Fondssekretariat sammen til:

1. Lyt til børnene!
   De vil være en del af fællesskabet, uanset familiens økonomi. Det bør være en rettesnor for alle, der træffer beslutninger om folkeskolen: fra Christiansborg til det enkelte forældremøde.

2. Se fællesskabet som en helhed
   Der skal også være blik for udgifter til SFO, klub og efter skoletid. Alle børn skal kunne deltage, så venskaber skabes og vedligeholdes.

3. Tag politisk ansvar for, at alle kan være med
   Regler og retningslinjer skal kommunikeres klart til alle i og omkring skolen. Til kommuner, skoleledere, lærere, elever, pædagoger og forældre. 

4. Vær tydelig om frivillige udgifter
   Klassekasse, skolefoto og andre udgifter kan føles som adgangsbillet til fællesskabet. Sørg for, at de reelt er frivillige, så familier med stramme budgetter ikke føler et pres. 

5. Skab bevidsthed om økonomiske barrierer
   Skab dialog på skolen, med forældre og elever om, at økonomi kan være en barriere. Vælg aktiviteter, hvor alle kan deltage. Og giv forældrene direkte besked om udgifter - for børnene vil ikke være budbringere mellem skole og hjem.
   
   

Find Egmont Indsigt her. Eller på Spotify her, hvor man kan høre artiklerne læst op.