Sygehusmedicin har kostet det samme i ti år
30.9.2026 07:30:00 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Debatten om sundhedsvæsenets økonomi giver ofte et indtryk af, at ny medicin er for dyr og får de regionale budgetter til at skride. Men tallene viser et lidt andet billede.

Alt imens at vi behandler flere danskere med mere medicin, og inflationen har fået priserne i samfundet til at stige, så er der én ting, som står overraskende stille: Prisen på den medicin, man får på sygehuset.
Prisen pr. dosis sygehusmedicin har faktisk ligget konstant på knap 47 kroner de sidste 10 år.
Det viser beregninger foretaget af Lægemiddelindustriforeningen, Lif, på baggrund af tal fra regionernes indkøbsorganisation, Amgros.
Og det gør det ifølge Lif svært at fastholde fortællingen om, at sygehusmedicin bare bliver dyrere.
“Regionernes egne tal viser, at sygehusmedicinen ikke er blevet dyrere. Tværtimod behandles langt flere patienter for mere til de samme penge,” siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif.
Rejser spørgsmål om adgang til ny medicin
Zoomer man ind på første halvår af 2026, er udgifterne til sygehusmedicin stort set ikke steget. Sammenlignet med samme periode sidste år er de samlede udgifter vokset med blot 0,37 pct. Dermed ligger udgifterne i første halvår af 2026 fuldstændig på niveau med både 2024 og 2025.
Den beskedne udgiftsvækst skyldes ikke lavere aktivitet, tværtimod. Forbruget af medicin, målt i definerede døgndoser (DDD), er steget med 5,3 pct. Det betyder, at flere patienter behandles med mere medicin, uden at det har ført til højere udgifter. Forklaringen er, at gennemsnitsprisen på den brugte medicin er faldet med hele 4,7 pct. i første halvår af 2026.
Ifølge Louise Broe viser tallene, at ambitionen om at sikre mest muligt sundhed for pengene i dén grad er blevet indfriet.
Men hun mener også, at de rejser et andet og vigtigt spørgsmål: Er styringen af økonomien nu blevet så effektiv, at den risikerer at gå ud over patienternes adgang til nye og innovative behandlinger?
“Når priserne for den brugte sygehusmedicin ikke har ændret sig over de seneste ti år, og når udgifterne ligger fladt i flere år, samtidig med at forbruget stiger, så er der brug for et skifte i debatten. Vi bør tale mindre om, at sygehusmedicin er for dyr og mere om, hvordan vi kan give danskerne bedre adgang til den nyeste og bedste behandling,” siger hun.
I disse uger kører Lif en landsdækkende kampagne, der netop stiller spørgsmålet “Får du den bedste medicin” og sætter fokus på danskernes adgang til ny medicin. Budskabet kan ses bagsiden af busserne i de største danske byer og digitalt.
Læs mere om kampagnen her: https://www.lif.dk/denbedstemedicin/
Fakta:
- Flade udgifter: De samlede udgifter til sygehusmedicin voksede med blot 0,37 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Dermed ligger udgifterne på niveau med både 2024 og 2025.
- Højere aktivitet: Det flade udgiftsniveau skyldes ikke lavere aktivitet, forbruget (målt i definerede døgndoser, DDD) er tværtimod steget med 5,3 pct.
- Faldende priser: Forklaringen er, at gennemsnitsprisen på den anvendte medicin er faldet med 4,7 pct. i første halvår af 2026.
- Samme pris pr. dosis i 10 år: Den gennemsnitlige pris for en dagsdosis (DDD) har ligget konstant på knap 47 kroner fra 2016 til 2025 på trods af inflationen.
Kilde: Amgros’ markedsovervågning for 2026 og Lifs beregninger pba. de løbende markedsovervågninger.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkAnne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif
Tlf:40259735alb@lif.dkLouise BroePolitisk chef for sygehusmedicin i Lif
lbr@lif.dkBilleder


Links
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny kampagne fra Lif: Får du den bedste medicin?29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny landsdækkende kampagne vil Lif, Lægemiddelindustriforeningen, kickstarte samtalen om danskernes adgang til ny og innovativ medicin.
Lif roser EU-tale: Europa skal sikre strategisk uafhængighed for sin industri16.9.2026 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
Lif ser meget positivt på, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale sætter EU’s konkurrenceevne, strategiske uafhængighed og industrielle styrkepositioner helt i centrum. Nu er det afgørende, at life science og lægemidler bliver en integreret del af den ambition, lyder det.
Så få nye lægemidler er nået ud til patienterne i år10.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Kun knap 24 pct. af nye lægemidler er anbefalet af Medicinrådet indtil videre i år, hvis man ser bort fra en ny hurtig vurderingsproces for udvalgte kræftlægemidler. Det kalder på politisk debat, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lif: Bedre spildevandsrensning skal bremse medicinrester i havet26.8.2026 12:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Medicin er afgørende for menneskers sundhed, men medicinrester skal ikke ende i havmiljøet. Hos Lif peger man på bedre spildevandsrensning.
Medicinalindustriens vækst kan ikke tages for givet20.8.2026 10:30:55 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser en opbremsning i den danske BNP-vækst og en aftagende vækst i eksporten. Efter en stærk start på året er den økonomiske fremgang gearet ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum