Hvem skal have Handicapprisen 2026?
29.9.2026 14:37:51 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Fredensborg Kommunes handicappris bliver i år uddelt for 17. gang.
Prisen kan tildeles privatpersoner, foreninger, organisationer eller virksomheder i Fredensborg Kommune, som i særlig grad har bidraget til inklusion, deltagelse og lige muligheder for mennesker med handicap.
Indstillinger vurderes ud fra ét eller flere af følgende kriterier (ikke udtømmende):
- Der er skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos børn og/eller voksne med handicap
- Der er givet mulighed for at børn og/eller voksne med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere
- Der er skabt arbejdspladser for mennesker med handicap
- Der er etableret aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for børn og/eller voksne med handicap
- Der er forbedret handicaptilgængelighed
- Der er givet bidrag til større almen viden om handicapforhold
- Der er bidraget til en større grad af inkludering af børn og/eller voksne med handicap i det offentlige rum.
Har du en kandidat, som falder uden for ovenstående, er du stadig meget velkommen til at indstille.
I 2025 gik Handicapprisen til De Spillende Muldvarper for at vise nye sider af både musik og menneskelige muligheder, samt til Anette Lewinsky for sit stærke engagement og en vedvarende indsats for mennesker med handicap.
Prisen overrækkes på den internationale handicapdag: Torsdag den 3. december 2026.
Send din indstilling til:
Pr. mail:
psykiatrioghandicap@fredensborg.dk
Att. Maja Kristine Andersen
Pr. brev:
Center for Psykiatri og Handicap/Maja Kristine Andersen
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Kontakter
Maja Kristine Andersen, psykiatrioghandicap@fredensborg.dk
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt AI-værktøj giver mere nærvær med borgerne10.11.2026 07:30:32 CET | Pressemeddelelse
Medarbejderne i Fredensborg Kommune har på kort tid taget det nye AI-værktøj Dialogstøtte i brug. Det giver medarbejderne bedre mulighed for at koncentrere sig om selve dialogen med borgerne frem for at skrive noter og referater
Mere end 1.200 arter fundet ved stor bioblitz i Nivå Engfjord9.11.2026 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
Odder, flagermus, havørn, isfugl og den kritisk truede europæiske ål var blandt fundene, da Fredensborg Kommune inviterede eksperter og borgere på jagt efter arter i Nivå Engfjord. På bare 24 timer blev der registreret mere end 1.200 forskellige arter
Vil du være nævning eller domsmand?2.11.2026 12:39:49 CET | Pressemeddelelse
Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og deltager i vidt forskellige straffesager. Du kan nu søge om at blive lægdommer i perioden 2028-2031.
Fredensborg Bylivsforum hædres for at samle kræfterne om byens udvikling28.10.2026 12:26:47 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Bylivsforum blev stiftet i foråret 2026 som et nyt samarbejdsforum i Fredensborg
Erhvervsprisen 2026 går til REMA 1000 i Fredensborg28.10.2026 12:24:59 CET | Pressemeddelelse
Carsten Friborg og REMA 1000 i Fredensborg hædres for at tage del i byen og skabe fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum