Nye grønne byrum i Esbjerg indvies
30.9.2026 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.

Efter bare få måneders anlægsarbejde har området fra Kongensgade til Havnegade forandret karakter.
Mest synlig er forvandlingen på hjørnet af Stormgade og Havnegade. Her er den tidligere parkeringsplads blevet til Kleveparken, et nyt grønt byrum med stier, beplantning og mulighed for at slå sig ned. Parken er samtidig med til at skabe en grønnere forbindelse mellem midtbyen og havnen.
Også Stormgade har fået et nyt udtryk med mere grønt og løsninger, der kan håndtere regnvand. I den vestlige del af Kongensgade er der kommet grønne øer, ny belægning og mindre trafik.
Tilsammen er de tre projekter den afsluttende del af områdefornyelsen i Bymidte Vest, som blev sat i gang i 2021.
Mere grønt og bedre sammenhæng
Tanken bag projekterne har ikke kun været at tilføre mere grønt, der skulle også skabes bedre muligheder for at opholde sig i området.
Kleveparken binder blandt andet den eksisterende Klevesti sammen med området ved Havnegade, mens grebene i Stormgade og Kongensgade fortsætter det grønne præg ind mod bymidten.
Vadehavet har været en del af inspirationen til udformningen af de nye byrum. Det kan blandt andet ses i beplantningen og i elementer, der trækker referencer til landskabet langs kysten.
”Udviklingen af byen handler om mere end at forskønne enkelte gader og pladser. Vi skal skabe sammenhænge, der gør byen bedre at bevæge sig i og giver nye grunde til at opholde sig der. Her har vi samtidig grebet muligheden for at lade natur, klimatilpasning og byliv spille sammen”, siger Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget.
Alle er inviteret til indvielsen
De nye byrum bliver officielt indviet onsdag den 7. oktober kl. 15.00-17.30.
Her bliver der mulighed for at gå på opdagelse i de nye omgivelser og være med til at markere afslutningen på arbejdet. I løbet af eftermiddagen vil der blandt andet være taler, underholdning og aktiviteter samt et let traktement.
Alle er velkomne.
Kontakter
Kurt BjerrumFormand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget
Tlf:22 95 52 66kurbj@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
