Ny udstilling viser H.C. Andersens personlige gaver til venner og bekendte
30.9.2026 07:00:00 CEST | Museum Odense | Pressemeddelelse
H.C. Andersens Hus viser de genstande, der med støtte fra fonde er kommet i museets besiddelse. Udstillingen ”Digtergaver – verdensarv sikret for eftertiden” kan ses fra torsdag den 8. oktober.

H.C. Andersen elskede ikke kun eventyr og digte. Han elskede også at give gaver. Nu kan nogle af de gaver, han selv gav videre til venner og bekendte, opleves på en ny særudstilling i H.C. Andersens Hus. De hedder Digtergaver – verdensarv sikret for eftertiden. Udstillingen er bygget op om de enkelte gaver, for der gemmer sig helt særlige historier bag hver eneste genstand i udstillingen: der er både H.C. Andersens tanker bag gaven, fortællinger om personen, der modtog den enkelte gave, og gavens rejse gennem generationer, før den kunne blive en del af museets samling.
Gaverne til digterens bekendte er med tiden blevet gaver til museet. H.C. Andersens Hus har nemlig i mange år haft den store glæde at kunne supplere sin samling ved hjælp af støtte fra forskellige fonde. Den nye udstilling består derfor af genstande, som Museum Odense ved fondes hjælp har sikret sig helt tilbage till 1932.
Blandt værkerne, der kan ses i Digtergaver – verdensarv sikret for eftertiden, er papirklip, som H.C. Andersen klippede i Marokko i 1862, og som ikke tidligere er blevet vist offentligt.
”H.C. Andersen var i Spanien, da han i november 1862 blev inviteret en tur over Gibraltarstrædet for at besøge den dansk-engelske konsul, og det var ved den lejlighed, han blev inspireret til at klippe to papirklip, som han forærede konsulens døtre. Det ene papirklip har palmer, mens det andet forestillinger en kvinde med meget store øreringe. Den nye udstilling giver os mulighed for at fortælle nogle af de fascinerende historier, der altid gemmer sig bag de gaver, Andersen forærede væk. Det sjove er, at med fondenes støtte har vi selv den glæde at modtage disse klip som gaver. På den måde er ringene på en måde sluttet”, siger seniorforsker Ejnar Stig Askgård.
Verdens største H.C. Andersen-samling
Ifølge udviklingschef for H.C. Andersens Hus, Mads Thagård Runge, er det en central opgave for museet at indsamle, bevare og gøre H.C. Andersens kunst og efterladte værker tilgængelige for offentligheden.
”H.C. Andersens fantastiske værk er i dag verdensarv og som sådan en gave til os allesammen. Et af museets vigtigste formål er netop at indsamle og bevare denne verdensarv for evigheden, så offentligheden har adgang til at se den mange år frem. Derfor er vi meget stolte over at have fået muligheden for gennem tiden ved fondenes hjælp at udvide samlingen”, siger Mads Thagård Runge.
H.C. Andersens Hus har den mest varierede offentlige samling af H.C. Andersens genstande i verden. Museet i Odense besøges årligt af godt 200.000 gæster – heraf er mange internationale turister.
Fakta:
I udstillingen Digtergaver – verdensarv sikret for eftertiden kan du se en række genstande, som H.C. Andersens Hus med støtte fra en række fonde har fået til sin samling.
Udstillingen åbner den 8. oktober. Den er en del af H.C. Andersens Hus og kan ses ved køb af almindelig billet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Thagaard RungeUdviklingschefMuseum Odense
Tlf:+45 20 90 13 27MTR@museumodense.dkBilleder

Om Museum Odense:
Museum Odense er en selvejende museumsinstitution som varetager driften af seks museer. Museumsorganisationen Museum Odense er statsanerkendt jævnfør museumsloven og dækker arkæologi, kulturhistorie, herunder mediehistorie, samt personmuseerne for H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Følg pressemeddelelser fra Museum Odense
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Museum Odense
50 millioner kroner sikrer omdannelse af Den Fynske Landsby til Europas første museum for bæredygtighed, cirkulær levevis og fællesskab26.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frilandsmuseet Den Fynske Landsby står over for de største forandringer siden museet åbnede i 1946. Tre store fonde og Odense Kommune bidrager med generøs støtte, der sikrer virkeliggørelse af museets vision om at formidle bæredygtighed til store og små gæster og indgyde dem håb og handlekraft, når de forlader museet.
H.C. Andersens Hus præsenterer ukrainsk audioguide fra sommeren 202622.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til pressemøde i H.C. Andersens Hus torsdag den 25. juni 2026 fra kl. 8.45-10.00
Grundlovsdag for hele familien i Den Fynske Landsby2.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 5. juni 2026 inviterer Den Fynske Landsby til en ny tradition: Grundlovsdag for hele familien. Med gratis adgang, fællessang, grundlovstale, demokratidebat og aktiviteter for både børn og voksne bliver dagen en fejring af demokrati, fællesskab og historie i Landsbyens skønne rammer.
Hemmelige breve fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab udstilles for første gang19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har forskere set frem til at læse i de hemmelige breve, der i 1976 blev forseglet i en kapsel på Det Kgl. Bibliotek. Nu kan offentligheden kigge med.
Museum Odense erhverver enestående H.C. Andersen-samling15.4.2026 12:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Museum Odense har erhvervet en yderst fornem og betydningsfuld H.C. Andersen-samling. Samlingen stammer fra den svenske godsejersøn, militærmand og bogsamler Thore Virgin (1886–1957), hvis privatbibliotek var blandt de største og mest eksklusive i Norden. Blandt de 30 genstande i samlingen er bl.a. et manuskript med en længere dedikation til kong Christian 8. samt det håndskrevne originalmanuskript til teaterstykket Maurerpigen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum