Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt

1.10.2026 19:02:48 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del

Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.

Next in Line 2026
Next in Line 2026

Hvem kommer til at forme topledelsen i store danske virksomheder? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for årets Next in Line, hvor PwC og Odgers sætter fokus på et eksklusivt felt af ledere, der har potentiale til at forme fremtidens erhvervsliv i Danmark. 

Årets kandidater kommer fra seks forskellige, toneangivende virksomheder og brancher – fra den maritime industri, pharma- og sundhedssektoren, detail- og dagligvarehandel, bilindustrien til smykkeindustrien. De spænder over roller inden for operations, finans, salg og innovation med ledelsesansvar på både nationalt og globalt niveau. 

“Fælles for feltet er en stærk kombination af strategisk tænkning, operationel eksekvering og autentisk, relationsbaseret ledelse. Kandidaterne udmærker sig ved at navigere i komplekse miljøer, skabe følgeskab og udvikle mennesker, samtidig med at de sikrer høj faglig kvalitet og innovation. Årets felt repræsenterer således både dyb faglighed og bred menneskelig indsigt – et solidt fundament for fremtidens ledere,” udtaler Lars Fruergaard, formand for juryen. 

Seks forskellige profiler – fælles potentiale 

Catja Hjorth, VP, Operations Chief Ferry Division, DFDS 

Catja udvælges som "Next in Line" på baggrund af hendes stærke og involverende drivkraft inden for drift, operations og optimering i komplekse miljøer. Hendes erfaring med ansvar for skibenes drift, sikkerhed og økonomi kombineret med et lederskab med fokus på autenticitet og baseret på relationer og følgeskab gør hende til et naturligt valg. til at lede robust og sikkert videre. 

Frank Nielsen, SVP, Head of Corporate Finance, LEGO Group 

Frank er valgt særligt for sin unikke evne til at udvikle både faglige og personlige kompetencer i sine teams. Hans energi, fokus på klar retning og menneskelig forståelse sikrer, at han kan drive organisationen fremad, samtidig med at han løfter menneskene omkring sig. 

Louise Raaschou, Head of Leadership Transformation & Strategy, Mercedes-Benz Vans Europe 

Louise er valgt som "Next in Line" på grund af sit dokumenterede mod til at skabe forandring i traditionsrige, internationale miljøer med mange interessenter. I en verden præget af kompleksitet og usikkerhed, hvor resultater og bundlinje er afgørende, går Louise forrest med en ledelsesfilosofi fokuseret på stærke menneskelige værdier, som skaber resiliens og grundlag for transformation og derigennem bæredygtige resultater. Hun har vist stærk strategisk ledelse ved at bringe Mercedes-Bens Vans Danmark til markedslederposition og har en udpræget evne til at navigere i forandringer – og til at få kollegaerne i organisationen med sig. 

Mette Lauritzen, Group Senior Director, Head of Omnichannel, Bilka & BR, Salling Group 

Mette er udvalgt for sit autentiske og tillidsvækkende lederskab samt sin evne til at omsætte ambitiøse strategier til konkrete resultater i en stor organisation. Hun har været central i at fremtidssikre Bilkas omnichannel-position gennem innovation, digital transformation og en nysgerrig tilgang til nye teknologier som eksempelvis AI. Med kommerciel forståelse og blik for både teknologi, mennesker og forretning bygger hun bro mellem teknologi og drift - altid med fokus på at skabe værdi for kunder og kollegaer. 

Peter Bøggild, Group VP, R&D Performance, Finance & Governance, Novo* 

Peter er udvalgt grundet sit stærke performance-fokus, en høj faglig standard og tydelighed i kommunikation kombineret med en autentisk ledelsesstil, hvormed han formår at samle organisationen om fælles mål, hvilket er centralt for succesfuld ledelse.

Line Hildebrandt Smith, Senior Vice President Global Commercial Operations, Pandora 

Line har opnået sin position som "Next in Line" ved at demonstrere en stærk evne til at skabe forandringer, der binder organisationen sammen på tværs af funktioner. Hendes lederstil, der fokuserer på at udvikle mennesker og skabe fælles resultater, gør hende til en værdifuld leder for fremtiden. 

Skal styrke talent-pipelinen 

Next in Line anerkender og synliggør næste generation af topledere i dansk erhvervsliv og skal bidrage til at sætte fokus på den talentmasse, der vil præge dansk erhvervsliv i de kommende år. 

"At investere i næste generation af ledere er afgørende for virksomheders bæredygtige succes i en verden i konstant forandring. Årets kandidater udmærker sig ved deres evne til både at skabe resultater og udvikle mennesker gennem autentisk lederskab og strategisk tænkning. Det er netop den balance mellem faglig ekspertise og menneskelig indsigt, der gør dem til værdifulde ledere," udtaler Charlotte Rosendahl Dohm fra Odgers. 

Udvalgt efter omfattende proces 

De seks profiler er udvalgt gennem en proces, der kombinerer input fra nogle af Danmarks største virksomheder med en professionel executive search-proces. 

Processen omfatter bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt Top-200 CEO’er samt interviews og vurdering af de nominerede kandidater. Odgers står for den executive search-proces, mens en professionel jury foretager den endelige udvælgelse på basis af personlige interviews med kandidaterne. 

Next in Line 2026 offentliggøres på konferencen Topledelsens Agenda hos PwC i Hellerup, hvor også Årets Erhvervsprofil kåres. 

Om Next in Line 

Next in Line er et initiativ udviklet i samarbejde mellem PwC Danmark og Odgers. Initiativet har til formål at anerkende og synliggøre næste generation af topledere, som forventes at få en central rolle i fremtidens danske erhvervsliv. 

Ambitionen er at sætte fokus på ledere med potentiale til at blive en del af fremtidens C-suite og samtidig inspirere flere talenter på deres vej mod fremtidige ledelsesroller. 

*Efter juryprocessen for Next in Line er afsluttet, er Peter Bøggild, Group VP, R&D Performance, Finance & Governance, Novo, blevet udpeget som CFO for WSA – en rolle som han tiltræder senest 1/12 2026. 

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye