Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge

Hvorfor mistrives nogle børn og unge, og hvilken betydning har digitale medier i den sammenhæng? Det er nogle af de spørgsmål, som forskningen skal forsøge at give noget af svaret på.

Formålet med at uddele penge inden for emnet er at styrke forskningen i udsathed blandt særligt udsatte børn og unge samt forskningen i børn og unge, der mistrives. Der er især fokus på praksisnær forskning.

»Årets opslag lagde vægt på forskning, der kan øge forståelsen af udsathed og trivsel/mistrivsel blandt børn og unge. Der blev især lagt vægt på at identificere årsager til mistrivsel samt på at øge fokus på, hvordan børn og unges digitale omgivelser bidrager til trivsel/mistrivsel og social kontrol. Vi modtog mange gode ansøgninger inden for dette tema. De bevilgede projekter er videnskabeligt stærke, innovative og har et tydeligt fokus på praktisk anvendelse,« fortæller Marit Kirkevold, professor og dekan på OsloMet, Universitet i Oslo. Hun er forperson for det tematiske udvalg ’DFF | Ad hoc-udvalget for Ældreforskning, demens, udsathed og mistrivsel’, som har uddelt midlerne til puljen.

Digitale fællesskaber, ensomhed og bedre inddragelse

Der er ingen tvivl om, at unge i dag lever i en mere digitaliseret verden end unge har gjort tidligere. Men hvad betyder de digitale og sociale medier for unges liv i dag? Et af de nye forskningsprojekter vil undersøge hvorfor unges ensomhed er steget i en tid, hvor vi er digitalt forbundne som aldrig før, og hvordan man kan forebygge ensomheden. 

Se alle forskningsprojekter under ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’ i 2026 her.

Et andet forskningsprojekt ser på det stigende problem med, at børn og unge udsættes for seksuelt krænkende adfærd online, og hvordan man kan skabe tryggere digitale fællesskaber. Et tredje forskningsprojekt undersøger, om enkle spørgsmål om børns trivsel og helbred i 11-årsalderen kan hjælpe med at identificere børn, som har en øget risiko for at udvikle psykiske problemer eller skolevanskeligheder senere i livet. 

I opslaget af midler er der er lagt vægt på, at forskningsprojekterne skal bidrage med øget viden om årsagerne til mistrivsel blandt børn og unge, som også tæller fokus på bl.a. tryggere digitale miljøer for børn og unge, samt positive og negative konsekvenser og effekter, som digitale medier har for børn og unges fællesskaber. Samtidig kan det være praksisnær forskning, dvs. forskning, der forsøger at løse konkrete problemer i virkelige situationer, og som involverer forskere og praksis i et samarbejde om at udvikle viden, der er både teoretisk funderet og praktisk anvendeligt.

Det tematiske udvalg, DFF | Ad hoc-udvalget for Ældreforskning, demens, udsathed og mistrivsel, har også uddelt midler under temaet ’Ældreforskning og demens’.

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.

Fakta om uddelingen

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 30 ansøgninger til ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’, og der er uddelt midler til fem projekter. Succesraten er 17% målt på antal ansøgninger. 

’Forskning i udsathed samt mistrivsel’ er ét blandt de 14 politisk fastsatte temaer og programmer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2026. Nogle af temaerne er flerårige og uddeles igen i 2027-2029.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.

Se alle tematiske puljer som DFF skal uddele midler til i 2026

Danmarks Frie Forskningsfond udmønter i efteråret 2026 midler til forskning inden for følgende 14 politisk fastsatte temaer og programmer:

12 mio. kr. til temaet ”Antisemitisme”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i fertilitet”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i rigsfællesskabet”
30 mio. kr. til temaet ”Ældreforskning og demens”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i udsathed samt mistrivsel”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i læring og trivsel i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens på kræftområdet”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning inden for det specialiserede socialområde”
50 mio. kr. til temaet ”Arktisk forskning”
60 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens”
81,8 mio. kr. til ”Forskertalentprogrammet Inge Lehmann”.
150 mio. kr. til temaet ”Grøn forskning”
165 mio. kr. til temaet ”Psykiatriforskning”
200 mio. kr. til temaet ”Klinisk og uafhængig forskning”

Derudover vil fonden som altid udmønte midler til fri forskning, hvor det samlede beløb i 2026 vil være ca. 1,27 mia. kr.