Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skraldet skal stå i to uger: “Det kommer til at lugte”

29.9.2026 17:00:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Det anbefalede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget på et møde i går. Det betyder, at villaerne fremover får tømt rest- og madaffald hver 14. dag også i sommermånederne. Det Konservative Folkeparti siger nej. Vi mener, at man i stedet bør fastholde den ugentlige sommertømning – eller give borgerne mulighed for selv at betale for hyppigere tømning. 

Skraldespand ved villavej.
Skraldespand ved villavej. Foto: Morten Melchiors

I dag tømmes rest- og madaffald i villaerne hver 14. dag det meste af året, mens der i juni, juli og august er ugentlig tømning. Nu foreslår medlemmer af Miljø-, Klima- og Teknikudvalget fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti , Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance, at fjerne den ugentlige sommertømning for at spare omkring 8,5 mio. kr. årligt. For den gennemsnitlige husstand svarer det til omkring 24 kr. om året og små 2 kr. om måneden.

"Hvorfor skal villaejerne acceptere mere lugt, flere gener og dårligere service for en forsvindende lille besparelse, der for den gennemsnitlige husstand svarer til omkring to kroner om måneden? Villaerne har allerede en langt lavere tømningsfrekvens end mange andre københavnere, og nu vil man også fjerne den ugentlige tømning i de varmeste måneder. Det synes vi ikke er rimeligt," siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København.

Kommunens evaluering af forsøget viser, at der i 2026 var 175 henvendelser, hvor forsøget med 14-dages-tømning blev nævnt. Forvaltningen oplyser, at den største del af henvendelserne handlede om reelle problemer med uhygiejniske forhold, herunder lugtgener og skadedyr.

De Konservative mener, at man bør sige nej til 14-dages-tømninger og som minimum sikre et muligheden for et fast alternativ, frem for at tvinge alle over på en ordning, hvor rest- og madaffald kan stå i op til to uger og give lugtgener på villavejene. Kommunen har selv peget på muligheden for en fritvalgsordning, hvor den enkelte ejendom mod betaling kan tilvælge en ugentlig tømning.

"Hvordan løser vi så problemet? Vi giver borgerne et valg. Hvis man gerne vil have tømt sit affald hver uge også om sommeren, skal man kunne betale for den ekstra tømning. Hvis partier som SF og Enhedslisten ikke mener, at der er penge i kommunekassen, så burde man som minimum heller ikke forhindre de borgere, der ønsker mere service, i selv at betale for den. København skal fungere i hverdagen. Også i villakvarterne," siger Helle Bonnesen, medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti i København.

Det Konservative Folkeparti stemte imod 14-dages-tømning i udvalget. Når er flertal vil spare på en så grundlæggende service, så er det borgernes hverdag det går ud over.

Efter Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets anbefaling, skal der tages endeligt stilling til sagen i Borgerrepræsentationen, hvor forslaget allerede har flertal, derfor er det forventningen at udvalgets anbefaling står ved magt. 

Sagen bliver behandlet den 8. oktober, med mødestart kl. 17.30.  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Københavns nye budget - dyrere at være københavner og børnene betaler prisen3.9.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er svært at få øje på, hvor børnene er blevet prioriteret i årets budget. Københavnerne skal betale mere for at bruge deres bil, forældre skal betale mere for daginstitutionerne, mens løftet om bedre normeringer og ordentlige skoletoiletter bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det er prisen for årets budgetforlig. Til gengæld bliver det 120 mio. kr. dyrere at parkere i København og skattelettelserne er aflyst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye