Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne
29.9.2026 12:38:51 CEST | FDM | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.

Bilen er for mange danskere nødvendig for at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig er den også en af de største udgiftsposter i familiens budget. Derfor skaber det uro, når regeringen nu melder ud, at elbiler over 366.000 kr. står til at tage et afgiftshop fra 1. januar 2027.
FDM mener, at det skaber stor usikkerhed for danskerne på et tidspunkt, hvor vi venter på et samlet oplæg fra regeringens ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til de kommende bilafgifter.
"Bilen er for mange en af de største investeringer. Derfor skaber meldingen om stigende afgifter på elbiler naturligt uro og utryghed for mange danskere. Vi opfordrer regeringen til at holde afgifterne i ro, indtil der kommer en samlet anbefaling fra ekspertgruppen om en helt ny afgiftsmodel. Alt andet skaber uro om danskernes hverdagsøkonomi," siger Stina Glavind, adm. direktør i FDM.
Hun understreger, at der er behov for en fair omlægning for alle bilister, selvom målet i sidste ende er en grøn omstilling.
"Det er vigtigt, at flest mulige danskere får et incitament til og mulighed for at vælge elbilen til. Afgifter på biler skal baseres på bilernes egenskaber og ikke bilens pris. Og så skal vi også huske, at en stor andel af danskerne fortsat kører i en benzin- eller dieselbil. Også for dem skaber udmeldingen usikkerhed. Derfor er der brug for at give bilisterne tryghed," siger Stina Glavind.
Derfor opfordrer FDM politikerne til at skabe ro hos de danske bilister, som i forvejen er ramt af stor økonomisk usikkerhed på grund af stigende udgifter til brændstof og el.
Nøgleord
Kontakter
Barbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkFDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen16.9.2026 10:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.
Disse fejl rykker vejhjælpen oftest ud til14.9.2026 12:19:17 CEST | Pressemeddelelse
Døde batterier og flade dæk er de hyppigste årsager til, at bilister må have vejhjælp, viser nye tal fra FDM Vejhjælp over bilernes 10 hyppigste fejl. Tallene viser samtidig, at behovet for vejhjælp ikke kun er et vinterfænomen.
Kommunale p-afgifter udløser stribevis af klager31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange der klager over kommunernes p-afgifter – i flere kommuner klager bilisterne over mere end hver 10. p-afgift. Samlet havde landets kommuner i 2025 indtægter fra parkering på næsten 1,4 milliarder kroner. Det er ny rekord.
BMW og Zeekr imponerer i helt ny sikkerhedstest8.7.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Euro NCAP lancerer en helt ny test af bilers sikkerhed før, under og efter en ulykke. Samtidig introduceres flere forskellige testdukker og computersimuleringer. De første biler imponerer med en tårnhøj sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum